fredag, januar 25, 2013

Islygter

 
 

Ja ja ja - ikke det bedste billede, men det viser da hvordan sådan en islygte ser ud. 


Her er der så ikke blitz på og hyggevirkingen er til at få øje på.



Selvfølgelig har jeg lavet en hel rækkefuld til indkørslen. Den uden lys i har et kæmpehul i siden så den er sat til genindfrysning i min gamle gulvspand. Lysene er fyrfadslys, men de er for en kort stund skiftet ud med olielys. De går såmænd lige hurtige ud hvis der kommer vind så jeg tror fyrfadslysene bliver de foretrukne. Har læst de lyser bedre hvis de står på en træklods, for så er de ikke så kolde - måske skal det prøves efter, men den blæst der er altså den største "fjende".
Jeg syntes de hygger noget så gevaldigt.

onsdag, januar 02, 2013

Som tiden dog går/løber


 Eller er det bare mig der bliver ældre? Lad være med at svare på det. Tiden flyver og det føles som om julen kommer masende en gang hvert halve år. I London har de juletræer af whiskytønder - jeg så det her og måtte trække på smilebåndet.


 
 
 
Et besøg på en pub blev det også til og her fik den ikke for lidt hvad julepynt angår. 

 



Så er det godt at komme hjem på matriklen igen og hvile øjnene (og benene) og tage det HELT roligt.

Juleaften blev holdt hos ældstedatteren. Asta var desværre syg og mor og bonusfar fulgte efter så de holdt jul under dynerne.  Nytårsaften i sommerhuset med yngstedatteren. Helt roligt - og det bedste? Der er næsten et år til den næste omgang.

Nååe ja - i dag fylder min blog 7 år. Den opfylder vist det der var meningen med den: at vise mine færdigstrikkede frem. Strikker på en trøje der laves om utallige gange mens den strikkes. Det kræver så nogle tænkepauser, som jo er bedre end at trævle op.