onsdag, marts 28, 2007

Sokkeriet !


Mit første par - hehe - og de næste godt i gang.Jeg forsøger mig med at starte fra tåen og det er ikke for de fummelfingrede.Jeg har kun et nøgle og jeg VIL have sådan et par sokker.Garnet er udgået og da jeg købte det var meningen at det bare skulle være til striber.
Så for ikke at gå med tæerne bare så prøver jeg dette.

lørdag, marts 17, 2007

Ikke alt går som ventet


Heller ikke fancy sokkeopskrifter - æv! Men her er billedet som jeg lovede for et par dage siden.En optrævlet sok (wooow - ikke set før - vel?) og så lige det berømte sjal og en næstenfærdig sok.
Forresten : den er færdig og den næste godt på vej,men det er taxastrikketøj - ååh,jeg kan da bare strikke et nyt par - jeg "mangler" jo ;-)

onsdag, marts 14, 2007

En ydmyg tak til DIG -

- ja lige netop - dig! Eller rettere:Jer, der ser til min blog næsten dagligt på trods af at der ikke sker så meget her.For tiden har jeg nok i at løse sokkestrikkeriets gåder. Og der er mange,rigtig mange endda.For den første opskrift - helt ærlig - den må være ulovlig,for den passede ikke med mine pinde og fødder og ankler og hvad der ellers er den skal passe til, så op med det og en ny påbegyndt.Jotak, det går bedre nu. Nu skal det jo så lige parres med en flot tå. Samtidig strikker jeg jo på det dersens sjal - i sort - det bliver heldigvis flot for det er umulig at strikke på det om aftenen. - måske en enkelt vrangpind i ny og næ - - - -
Billeder vil følge senere for jeg har ikke tid lige nu.
Tak fordi du kiggede forbi :-)