Ærmer??

Neej - sokker! En mikroskopisk rest kan faktisk blive til et par sokker der,vel at mærke er for store til en nyfødt.Heldigvis har jeg mange rester.Også de helt små:for man kan jo aldrig vide ;-)
Ærmerne til min trøje er ikke hverken gemt eller glemt men det her var altså meget sjovere at lave på en solskinslørdag ved vandet.
- og det næste par er allerede planlagt - og svøbet - og trøjen - og en trøje mere - og et svøb mere - og - og - og

Snoninger og snoninger - ikke helt det samme!

Især ikke når man skal være mormor.Jeg må indrømme at det er lidt træls med den trøje her (nej nej,jeg syntes stadig den er pæn) men jeg vil SÅ gerne i sving med at strikke en ulden vams til Mormors Guldklump.Lillen har tænkt sig at ankomme først i oktober og så er der jo pokkers koldt - heldigt at Mormor så lige strikker lidt - hehe!
Mon ikke den her vil passe enhver lille ny?




Sød ik`?Måske er der rester nok af min trøje til den - meeeen - jeg syntes altså ikke at grå er sagen til sår`n et bette pus - med mindre det er hotteste modefarve.Så nu har jeg en "lovlig" grund til at gå i garnbutikken.



Sir Stanley her mener bare at "mor" hellere skal bruge oceaner af tid i haven (ved gud ,den trænger!) helst med at lege jagthund - roooolig nu,det skal der nok blive tid til.Læg lige mærke til at hans øjenbryn har et hvidt hår hver - det er da charmerende - syntes hundeejeren.