Begravet i sne -

  - det er vi vel ikke rigtigt, - men - det føles altså sådan. Som taxachauffør er det bestemt ikke min livret. Skovle og skrabe før man kan køre. Snøvle sig afsted blandt sommerdæk og idiotiske cyklister der åbenbart tror der er ryddet på cykelstierne: DET ER DER IKKE!!!  Og bliv så væk fra kørebanerne. Gå, bliv hjemme, kør med kolegaen der alligevel er sent på den.
Lastbiler og kassevogne er også i en klasse for sig. Gudfader bevares!

Hav nu respekt for sneen og isen den ligger på.    



Hvad er nu det? Hvor er min have/terrasse? Stanley er nu 10 år gammel men stadig en legesyg hund - meeeen - sne nu?! Det er som om han heller ikke gider det. Især ikke når han skal lave "stort" for så skal ryggen jo krummes og numsen sænkes ned i det kolde hvide stads.

Naboens hus har fået forstørret udhænget - så længe det varer. Hækken har jeg ryddet for sne, for ikke at rissikere at den er væltet i morgen når jeg skal ud med taxaen. Tidligt forstås.

Her er det så at jeg plejer at tage billeder af mine strikkede "værker" - men har ikke noget færdigt lige nu. De knopper er bare noget SÅ 1 - 2 - 3 ! Altså dem på sjalet til Monika.
Her er der da også blevet holdt flere grillaftener - tænk - der er ikke nogen gider. Altså, gider gør de, men det er noget med at Flemming og jeg går ud og griller mens de "inviterede" sidder inde bag en lukket dør og ser på - med et godt glas rødvin i hånden.

 - - - og jeg er stadig sur på sommerdækfolket - og dødsforagtende cyklister. Hader sne - på vejene altså.