lørdag, september 17, 2011

Sjal inspireret af bloggere




Først var der jo prinsesvøbet. Senere kom der så halve kongeriger i massevis. Prinsesvøbet blev til et lækkert et af slagsen til mit barnebarn for tre år siden - "kongerigerne" fik en skuldertrækning. Så kom Camomillen i stakkevis - hmmm - strikke derudaf og afslutte med en fin blonde ? ? Tjaae - - Alt for lækkert sokkegarn kom til mig - jeg var "kommet til" at købe det over nettet. Trøjen til Asta har I jo set, men resten af garnet skal da vises - som i blærerøv! Hmmm - - - Altså: Camomilleagtigt men et Kongerige med farverig blærekant!





Sort uld-silkeblanding indkøbt - halv kongerigemønster indkøbt og så afsted ned over alperne. JuHuu - og pindene de strikkede og strikkede.




- og det var varmt!!





 - - faktisk MEGET VARMT! ! !





Men resultatet er blevet som jeg drømte om. Det er flot til sort og rød. Farver der går igen i min garderobe. Den brændte orange jeg har set - og købt et par bluser i - er også god hertil.




Og den Japanske Djævel? Joda - den strikkes der på, men den er lidt tung lige for tiden. Også i overført betydning, da jeg jo strikker den om - WHAAA - det er kedeligt, men resultatet er som det skal være. Jeg er spændt på hvor lange ærmerne kan blive da jeg jo strikker af garn fra "lageret" Kaunigarn - og det er ikke fem ører værd !!! Nu ved jeg godt at får ligesom går i hø og halm og græs. Men hvrfor hulen er det MIG der skal pille skidtet ud af garnet?? Fatter det ikke. Andre garnspindere/fabrikker eller hvad de nu kalder sig i den brance, de kan da godt lave garn UDEN hø og avner i!! Det er ikke første gang jeg strikker af Kaunigarn - men det er altså DEN SIDSTE !