Gammelt og nyt - og det sædvanlige

 

 

Disse SMS-handsker strikkede jeg for ca 2 år siden og de er så syet sammen med den sædvanlige hast - eller mangel på samme. Monika blev glad for dem og det er jo ikke så ringe.

Siden sidst er jeg blevet helt færdig med sokker til Asta - Jussi mener vist han har hjulpet. Han ligger på sin yndlingsplads, på sofaryggen. Tiden går bl.a. med at udtænke luskede/geniale måder at få ham til at opgive stedet. Han skvatter jo ned i ny og næ.

Strikker på en Mariusgenser - altså: en trøje med det mest kendte norske mønster. Eller er det det der er flest der holder af?  Pyt! Jeg strikker som en gal, for det er ligeop til armhulerne og så kommer det sjove. Som sædvane er det med indlagte tænkepauser undervejs, for hverken garn eller pinde passer til opskriften.
Der strikkes også på voksensokker - og en trøje mere, men den bliver vist aldrig færdig.

Udsigten? Tjooe, der kommer vist en ekstra vinterferie. Vejret ser træls ud til at holde påske fri i, men sidde på sin bagdel og strikke det kan man da gøre.

Lily - de blødeste blade

 

Ja, det hedder modellen her.Den er i bogen: "Mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe. Den kom på pindene ved Gardasøens bred i sommer og gled stille og roligt af pindene oppe i sommerhuset ca 10-12 dage senere.

Syet sammen blev den så i lørdags for da havde jeg akut brug for den. Knapperne bliver nok skiftet ud når jeg ved lejlighed kommer forbi en knappebutik. Garnet er "duett" fra SandnesGarn 55% bomuld 45% uld. Blød og lækker. 

Sokkerne her er blevet færdige i vinterferien og nye er på pindene. Herover et par til mig selv, de har været længe om at blive til for jeg har startet på dem 3 gange. Mønstre kan ikke ses i garnet så de er bare i ret.
Sokkerne nedenfor er til Asta. I yndlingsfarverne.

Og Jussi? Han fylder 1 år i dag. Det er fejret med nus, lun kage og dejlig kylling i aftensmaden.

Hjemme igen - heldigvis !

Tænk - at ordet heldigvis skulle med der. Men en almindelig ferie var det ikke. For første gang havde vi hund med på turen sydpå. Nok har vi været på hundeture til udstilling flere gange, men det er ikke det samme. Jussi opførte sig som hvalpe nu gør og han hyggede sig.

Selvom han er en Gårdhund og tager solbad og nærmest tiltrækkes af varme - så er den italienske sommer da noget der kan få ham til at finde skyggen. Desværre så kunne han ikke så godt tåle aierconditionen så jeg sad i skyggen med ham MEGET af tiden. Flemming fjælede sig i kølige omgivelser med bridge på PCen og Touren i TVet.
Jeg strikkede - og luftede hund.

Selv små hunde bliver trætte af sommervarmen.

Hjem hjem - til 17 graders varme, men det er nu også bedre end 35. Hvad er der i vejen med 25 graders varme? Eller 27?

NÅ - jeg fik strikket en vest i ragsokkeuld (jo, sågu` var det varmt at sidde med) og er godt igang med en trøje. Nååe nej, trøjer -  en til Asta og en til mig.
Der lyder ikke nogen fjollerier om min vifte, vel? Den syr nemlig ikke sig selv sammen - det gør en grå skønhed der ligger og græder i sin pose heller ikke.
Hmmm - jeg sætter mig til at strikke - eller læse - - -

Billeder kommer en anden gang - men de kommer!

Tidsrøver

Hmm - den overskrift har jeg da vidst brugt før. Om en iPad. Siden er ham her kommet til huse og han kan da godt nok holde det hele kørende. Faktisk så godt at jeg først lagde mærke til hvad jeg egentlig lavede da jeg var næsten færdig.



Jeg strikkede med lækkert garn i et meget smukt mønster - og fik et par grimme sokker! Pokkers også! Farverne er efterårsagtige så blade ville da passe godt dertil. Men nej - det ser da træls ud. At solen så lyser alt for meget gør dem heller ikke kønnere. De skal nu nok blive brugt, for de er meget behagelige at have på - selv om der var varmt.

Selv Jussi ser bekymret på dem. Nu kan de komme hen i sokkeskuffen til der bliver efterår. Mon ikke jeg så kan få strikket på sjalet, trøjen, vesten, en trøje mere og nååe ja, nogle flere sokker. 

Gå ture og lege skal jo heller ikke forsømmes. Utroligt som sådan en hvalp vokser hurtigt. Han lærer også hurtigt hvad der jo er en stor fordel når vi begynder på hundetræning. Jeg træner også med ham selv, men det er ikke det samme som når man er på et hold.

Forårssokker

For pokker da også! Godt jeg strikker et helt par ad gangen. I påskeferien, som vi tilbragte ved Gardasøens bred, strikkede jeg disse forårsglade sokker. Som det ses på billedet herover, så var der ikke mere garn da jeg manglede ca 2 cm på den ene !!! Gal i skralden blev jeg - meeen - mon ikke der var lidt mere i det andet nøgle?
Jooo, og heldigvis for det, så kunne jeg da blive færdig med de vårgrønne bladranker. Begge sokker vejer 49 g og er ens strikket. Mystisk!    

Og her sidder jeg så - på en køkkenstol i blødt muld for at få et lækkert anemonebillede med nystrikkede sokker. Sådan en stol synker altså nedad når den står der i mulden - - -



- - - så jeg måtte jo springe for livet (eller for ikke at blive alt for meget til grin) og redde mig hen på terrassen for at få et blærefoto af hælen. 

Og Jussi - han kan finde sovepladser overalt - med mindre han ikke lige tager sådan en taske her i munden og spæner afsted med den.

At sove på mors arm er nu trygt og godt. Syntes vi ;-)

Endelig! Eller: nu med hund.

Tiiiil angreb! På ræven, som ligner et legetøj fra tiden før nu. Tænk - at rejse i uendelige tider og så komme et sted hvor der findes legetøj man kender. Og ikke kender. Her går vi helst ikke ned på udstyr.

Nuttet - ik`? Men tro nu ikke han er sådan hele vejen igennnem. Han er en Gårdbandit (kennellen han kommer fra) og han lever i høj grad op til det - især banditdelen af navnet. Gårddelen - både racen og i høj grad hunden - det MÅ altså være en fejl! Det er en LÅRhund. Han kan være i selvsving af legeiver eller løbetosset, men et lille løft op på Mors skød og det bette kræ falder i en dyb dyb søvn.
Godt han ikke bliver så stor.

2,2 kilo yndighed. Godt man er kommet et sted hen hvor der ikke bare er legetøj, men også store drabelige stykker legetøj så man kan spurte rundt og vise sig som en anden 5-års knægt. Jussi kan nemlig godt både løfte og løbe med ringen her. Som er en gammel sag fra 1988 da vi fik vores første hund, en collie. Den er flittigt brugt i alle årene, men jeg havde ikke regnet med at så bette en hund ville fræse afsted med den.

Nåååe - så du tror det heller ikke ?

Sådan! Man kan jo selv finde ud af at "de andre hunde" ikke har vidst hvordan sådan en ring skal bæres korrekt ;-)

Ja, kry det er han, men han er også ræd for biler og det der med at gå i snor er en by i Rusland. Så der er noget at arbejde med.

Oooog - så strikkede jeg lige et par sokker til Asta inden påskeferien. I ferien strikkede jeg et par forårssokker til mig selv - men de er ikke fotograferet og der skal også skældes lidt ud på garnfabrikanten, og der skal jo dokumentation til.

Gad vide om Jussi kan sove mens jeg strikker? Altså sove "på lår". Han har 2 kurve, 1 hyggehule og 2 siddehynder på gulvet så mon ikke han kan sove et andet sted? Altså bare engang imellem.

Forårets fineste firlinger

SÅ søde - og uskyldige. Laver da ingen narrestreger - næsten. Drenge hele flokken. Og det bedste? At den ene snart flytter hjem til mig.

FOTO: Kennel Gårdbanditten

Tak for alt gamle dreng

I torsdags blev her stille - rungende larmende stille. Stanley måtte aflives efter godt 11 gode år. Han havde en kort tid med svingende helbred og pludselig blev han meget syg. Så syg at det ikke gik længere. Der var kun den ene ting at gøre - men for pokker da, hvor er det træls. Ingen glad goddaggøen, ingen gåmakker, ingen der tigger rugbrød ved køleskabet, ingen der kommer med våd mund efter en god gang vand ( han lagde sig ofte ned når han drak vand) , ingen der ligger på køkkengulvet når jeg laver mad, ingen der gøer højlydt af pizzamanden når jeg ikke laver mad - kort sagt: rungende stilhed der grænser langt ud over det kedsommelige. Så når jeg er alene hjemme så kan jeg da godt nok mærke at jeg er ALENE. Der ligger ingen hundehoved på mit skød når jeg spiser morgenmad og mine tæer må selv holde varmen om aftenen.

ØV!

Men jeg er begyndt at se på en ny hund. Jeg skal ikke have den før til foråret, men det er lidt svært at finde en lille hund der fælder minimalt og har en god forstand samtidig med at den glad og gerne går ture i al slags vejr året rundt. Lydighed, agility og måske rally er noget jeg jo gerne går til - og måske også udstilling. Gerne vagtsom, men ikke en der gøer i tide og utide.
Asta (barnebarnet,3 år) mener at Mormor skal have en lyserød hund :-)     - men da jeg ikke tør "låne" billeder, så prøv at google "pink dog" og se så bare hvad der dukker op - under billeder. Jeg syntes det er dyreplageri at farve en hund og sådan er det!  
Er der gode forslag til en race jeg ikke må glemme at studere?