onsdag, juni 05, 2013

Ulden Marius - lige hvad jeg mangler!



Efter længere tids strikkeri afbrudt af tænken, tællen og målen i en grad der sjældent er set på matriklen her, så er jeg nu ejer af en VARM ulden trøje. Mønsteret hedder "Marius" og det er det bedst kendte og højest elskede af de norske mønstre. Når først garn, pinde og strikkefasthed går op i en højere enhed så forstår jeg det godt. Det er bare lige ud af landevejen på bolen og op af ærmerne - så sættes det hele på en pind og det sjove begynder.
Det sjove holdt så ganske pludseligt, for da trøjen var færdig opdagede jeg at der var sneget sig et nøgle garn ind midt på bolen som havde et andet partinummer. Så nu har jeg en hverdagstrøje som næsten kan få mig til at ønske mig lidt efterår.



Jeg er godt igang med den næste Marius. Den er til Asta og egentlig startede jeg på den sidste år, men hun voksede fra den inden jeg kom op til mønsteret. Godt det samme, for nu har jeg da øvet mig på Viktoria og grydelapper inden mønsteret på Astas trøje.