Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag

søndag, september 02, 2012

Viften - - -

 
 
Tjaae - det hedder den jo, men jeg kalder den: Den japanske djævel. Svær at strikke? Nej nej, men opskriften er aldeles mangelfuld. Flere ting skal man ligesom selv finde ud af. Sjusk, det er hvad det er!  
 

 

Lækkert garn? Nix - det er Kaunigarn og hver gang jeg har haft noget her på matriklen så har der været halm nok til at holde en mindre gård kørende - sådan lidt overdrevet;-)
Godt nok ved jeg at får kan gå i strøelse, men kun Kaunigarn er fyldt med halm/avner.
Blødt efter vask? Ikke efter første vask.




Heldigvis passer den mig fint så mon ikke den skal vaskes flere gange.
Konklution: ALDRIG mere Kaunigarn her i huset! Det er ganske enkelt for dårligt. Marianne Isagers opskrifter? Jeg ved ikke rigtig om jeg gider - - - 




Ham her? Han er ligeså fræk som han ser ud til.

lørdag, august 25, 2012

Hvad ragsokkegarn kan bruges til

 
 
Ragsokker vil jeg tro, men da de er så tykke at det bliver svært at have dem i mine sko så blev det til en vest. Den er i Lene Holme Samsøes bog: Mere feminin strik og "Wilma" er dens navn.  
 




Jeg forlængede den med et enkelt mønster da jeg ikke kan lide at det trækker ind på ryggen (og maven stritter frem)
Jeg strikkede den i Italien og det var varmt ad H til. Garnet er købt i "Netto" og hvis de får det igen vil jeg da lige tjekke farverne.


fredag, maj 08, 2009

Købt rødvin og kage?


Neeej da - kun lidt garn. I onsdags kiggede jeg bare, for min garnpusher havde ikke den rigtige farve. Så køber "man" jo ikke,vel? Men torsdag gik det i fuld galop tilbage til butikken. Fluks købte jeg det hvide bundt garn og tog så lige et bundt med i bordeaux for det manglede jeg lige pludselig.
Nååe ja - og så bestildte jeg noget garn i den "rigtige" farve. Så nu har jeg til tre sjaler.
Towlige kvinde.


Den rigtige farve på det farvede garn er det øverste billede.Udendørs og i skygge.