Taxachauffør med mand,voksne børn,to børnebørn,lille hund og med hang til strikketøj. Camperer gerne og er ivrig geo-chacher.
Viser opslag med etiketten Asta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Asta. Vis alle opslag
onsdag, december 10, 2014
Jeg får ingenting strikket for tiden,meeen -
Lidt bliver det da til. En tunika til Asta i det blødeste uld/bomuld.
Tre par sokker. De to første i enkelt garn og de nederste i dobbelt garn. Hyggesokker kalder hun dem ;-)
Lille Storm har også fået to par og et tredje er på vej. Og en vest, for der er lidt koldt på gulvene rundt omkring for tiden. Vesten laver jeg som jeg strikker så håber den bliver god. Der strikkes også på en tyk tyk trøje med snoninger i lange baner til mig selv. Så helt strikkeløs er jeg ikke.
Det er vist bloggnisten der mangler. Men jeg kan se der er mange ikke blogger så ofte som før. Tror de er gået på facebook.
onsdag, oktober 08, 2014
Pilespids efter bogen - og efter mit hoved!
Asta har jo været ret vild med pink - som alle småpiger vist er på et eller andet tidspunkt. Men nu er det lilla. Hun er jo blevet stor (6 år) og går i skole, så må vi andre jo bare se om vi kan følge med.Så denne bluse blev strikket på vej til Gardasøen og de første dage dernede. Den blev færdig i god tid inden Asta, med familie, ankom til pladsen. Den blev straks taget i brug :-)
Men lilla havde jeg jo en del af, så jeg startede hurtigt på en ensfarvet, men med riller på. Og en lille rib under armene. Det er vist en ny favorit.
Bortset fra et møjvejr uden lige så havde vi en dejlig ferie. Så meget regn som der kom i år, har vi ikke fået sammenlagt de sidste 25 år. Hvis vi så kan regne med tørvejr de næste 25 - - - - -
onsdag, september 04, 2013
Juni - en travl måned!
Især når der pludselig er en datter der skal giftes! Det blev pludselig, fordi der var et æbletræ der ikke ville blomstre særlig tidligt og fordi der var en bestemt dato det helst skulle være. Og sådan blev det: finde kjole, sko, frisør, sted at holde det og en syerske der kunne korte kjolen af. Jo jo, og kjolen hentede vi så eftermiddagen før brylluppet!!! Så kunne jeg da næsten sove om natten igen. Alt gik godt og glade ser de jo ud.
Tillykke endnu en gang!
Knap en uge efter tog vi på ferie. Som sædvanlig med en god omgang strikketøj i bagagen. Især denne Mariusgenser til Asta. Størrelsen er i orden og juli stod for døren.
Der er nu noget ganske særligt over de norske striktrøjer. Der er stadig store planer om mønsterstrik med norsk inspiration.
søndag, marts 17, 2013
Gammelt og nyt - og det sædvanlige
Disse SMS-handsker strikkede jeg for ca 2 år siden og de er så syet sammen med den sædvanlige hast - eller mangel på samme. Monika blev glad for dem og det er jo ikke så ringe.
Siden sidst er jeg blevet helt færdig med sokker til Asta - Jussi mener vist han har hjulpet. Han ligger på sin yndlingsplads, på sofaryggen. Tiden går bl.a. med at udtænke luskede/geniale måder at få ham til at opgive stedet. Han skvatter jo ned i ny og næ.
Strikker på en Mariusgenser - altså: en trøje med det mest kendte norske mønster. Eller er det det der er flest der holder af? Pyt! Jeg strikker som en gal, for det er ligeop til armhulerne og så kommer det sjove. Som sædvane er det med indlagte tænkepauser undervejs, for hverken garn eller pinde passer til opskriften.
Der strikkes også på voksensokker - og en trøje mere, men den bliver vist aldrig færdig.
Udsigten? Tjooe, der kommer vist en ekstra vinterferie. Vejret ser træls ud til at holde påske fri i, men sidde på sin bagdel og strikke det kan man da gøre.
Etiketter:
Asta,
Hund,
Sms-handsker,
Sokker
mandag, februar 18, 2013
Lily - de blødeste blade
Ja, det hedder modellen her.Den er i bogen: "Mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe. Den kom på pindene ved Gardasøens bred i sommer og gled stille og roligt af pindene oppe i sommerhuset ca 10-12 dage senere.
Syet sammen blev den så i lørdags for da havde jeg akut brug for den. Knapperne bliver nok skiftet ud når jeg ved lejlighed kommer forbi en knappebutik. Garnet er "duett" fra SandnesGarn 55% bomuld 45% uld. Blød og lækker.
Sokkerne her er blevet færdige i vinterferien og nye er på pindene. Herover et par til mig selv, de har været længe om at blive til for jeg har startet på dem 3 gange. Mønstre kan ikke ses i garnet så de er bare i ret.
Sokkerne nedenfor er til Asta. I yndlingsfarverne.
Og Jussi? Han fylder 1 år i dag. Det er fejret med nus, lun kage og dejlig kylling i aftensmaden.
torsdag, august 23, 2012
Sæson for den her?
Så er der altså også sæson for dem her! Støvlesokker til Asta, for selvom vejret snart vil sige efterår så kan der jo godt være forår i støvlerne. Især når man er et busbørnehavebarn.
Julestjernen? Den købte jeg i går i den lokale SuperBest. De havde ca 8 stk og kun i den her glad-i-låget lyserød. Godt nok er hvide julestjerner da sarte og stilfulde og de sart lyserøde er fine, men men men, en rigtig julestjerne er RØD. Bare rolig - ingen julestjerner overlever ret meget mere end 14 dage her i huset. Jeg støtter de danske gartnere ved hvert år at købe to hold - for sådan ligesom at have dem i julen og ikke kun sidst i november.
Læg lige mærke til striben ned midt bag - bøvlet og sjovt. Troede jeg ville forsætte under foden, men syntes ikke det var sagen da den kan føles en lille smule. Det går ikke under foden.
mandag, januar 16, 2012
En tyv i huset !
Bare rolig - det er den her fætter der er tale om. Jeg fik denne iPad i julegave af min mand og skærmen er næsten slidt op. Jeg har i hvert fald brugt den utrolig meget. Krydsord, finde ord, sudoku, kabaler, tv, musik kort sagt: alt muligt tant og fjas. Godt jeg har de her sokker - strikket sidst på sommeren til Asta, men glemte at fotografere dem inden hun fik dem - så her er de.
Og de her - ? - ja ja - jeg begyndte jo før jul, sidste år ( ha ha) - og så er der jo den vifte - joooe, den er færdigstrikket - meeeen, selv om jeg dagligt glor arrigt efter posen den opholder sig i, så er der ikke syet så meget som et sting på den. ØV!
Nu vil jeg slå masker op til en ide der lige er kommet til mig - roooolig nu - ikke noget særligt (vel er det da så) men en lille ting til en lille fyr.
torsdag, december 22, 2011
Julepynt
Eller - det ligner da. Efter at jeg begyndte at strikke med flere farver - I ved - sådan bare begynde uden at vide en disse og på glatte skinner derudaf. Ja, og sådan så det så også ud! Så måtte jeg jo pænt begynde forfra og hvad kan være bedre end at strikke ægte retro efter en bog der er ca 45 år gammel og har kostet 4,85 kr. Jeg har plaget min mor om denne trøje, men men men, det fik jeg ikke noget ud af. Nu har jeg så strikket vidunderet selv - til Asta selv følgelig.
Det ser da ud til at den kan bruges. Hun gad godt nok ikke prøve den da hun fik den, men det er da vist gået over.
mandag, maj 23, 2011
Et blødt indlæg
Hvis der er det mindste tvivl: både hund, trøje og barn er MEGET bløde. De er også rare at røre ved, faktisk så meget at barnet med lethed smutter i en varm uldtrøje på en god forsommerdag. Men nu er det jo også Mormor der har kreeret farveladetrøjen her. Altså - æææh - garnet er da købt som beset på nettet og det er jo faldet ud til den gode side. Farverne forstås. Der er da underlige farveskift og mindre kreative KNUDER på det, men alt forladt: det er blødt blødt blødt og utrolig lækkert at strikke med.
Heldigvis er trøjen rigelig, men der er jo også et stykke tid til at efteråret sætter ind - håber jeg. Og to-årige har det jo med at vokse ukontrolabelt hen over en sommer.
Garnet er et sokkegarn fra Crystal Palace Yarns. Det hedder Mini Mochi og det koster en bondegård. Jeg har set man kan købe det her i landet, men så koster det bare endnu mere. Så hellere spare lidt håndører og få det leveret til døren.
Det har endnu ikke været muligt at fotografere Påfuglen.
mandag, november 22, 2010
Vendestrik og SMS-handsker
Eeeeendelig! Det har taget 4 måneder at strikke den!!! Jeg ved jeg slog maskerne op da vi kørte hjem fra sommerferie. Så den er også strikket på i fire lande. To gange i hver land faktisk, da den jo også var med på efterårsferien.
Den er sjov og let at strikke så det er ikke derfor det har taget tid, men derimod den strikkenedbrudte arm der skal have skylden - igen.
Da jeg stadig havde lidt garn blev der også til et par fingerløse til både mor og barn. Alle dele er MEGET pænere i brug.
Jeg er i gang med et nyt sjal - det trækker tænder ud da der er nogle "knotter" der har drillet helt vildt. Så nu har jeg selv komponeret nogle der kan srtikkes.
Etiketter:
Asta,
Sms-handsker
søndag, august 01, 2010
Sommer i Mormors sommerhus
Det er ikke helt ringe;-)
For der er sandkasse og gynge. Hjemismanden kommer også på besøg og tænk - man må få is flere gange om dagen. Lidt sent i seng og sove længe om morgenen. Gå ud og ind af døren på bare tæer HELE dagen.
Sådan havde Asta og jeg fire dejlige dage - og jeg nød det.
Faktisk glemte jeg at give Asta hendes nye sokker. De er også strikket på i fire lande. Selvfølgelig skal de på med det samme - selv om der bestemt ikke er vejr til uldne sokker.
Stanley skal jo også se dem. De kunne let blive en "bande" hvis de boede sammen ret meget længere, Asta og Stanley.
Her er de så, sokkerne. De er makkere med en meget fræk hat som mangler at blive vasket og monteret med noget pjat - he he :-)
- og den dumme arm gør stadig ondt. Løfte og vride på samme tid og den er lige ved at falde af. Surfe rundt på nettet - det skal gøres med omtanke ellers går det også galt. Min læge har ferie en uge mere, så jeg holder stand. Det værste er at det irriterer mig ekstremt meget med sådan en bremseklods.
Nej nej nej - nu tager fru Hypokonder-Suresen da vist over og det går jo ikke - vel?
Det er jo sødt barn, dejlig hund, frække sokker og varm sommer det skulle dreje sig om her.
Nåååe ja. Og nyt billede øverst. Det driller ad H til. Det "stritter" udenfor til højre i stedet for at rette ind. Jeg har prøvet meget (stakkels arm) men kan ikke få det til at passe. PYT - men det er altså et flot billede!
onsdag, juni 23, 2010
Nøøøj - nu med indhold
torsdag, december 31, 2009
Godt nytår!
Til sidst vil jeg ønske alle der har klikket ind på min blog i løbet af det sidste års tid et rigtig godt nytår. Håber vi "klikkes ved" i det nye år.
lørdag, december 26, 2009
Glædelig jul!
Godt Mormor rystede op med en Babyborn af den bløde og lette slags. Den kan man nemlig hæfle rundt med uden der skal skrues først.
Julestrikkeriet? Pokkers! Det blev ikke færdigt, men der er ikke langt igen.
mandag, november 09, 2009
Dagplejetrøje
Tak Mormor, den kan jeg da sagtens bruge, især efter at du har strikket halsen om. Også sokkerne i samme garn er fine, men de kom ikke med på billedet.

Såååå stor - faktisk så stor at man kan løbe fra Mor og hen og "rydde op" i Mormors garncirkus - altså en del af det.

Men det søde barn rørte selvfølgelig ikke Mormors sager for hun fik at vide at det må man ikke.
Det lyder godt nok let og rosenrødt, hva`?
Og så har jeg ikke 300 knappenåle til at blogge det hvide sjal med - endnu altså.
Såååå stor - faktisk så stor at man kan løbe fra Mor og hen og "rydde op" i Mormors garncirkus - altså en del af det.
Men det søde barn rørte selvfølgelig ikke Mormors sager for hun fik at vide at det må man ikke.
Det lyder godt nok let og rosenrødt, hva`?
Og så har jeg ikke 300 knappenåle til at blogge det hvide sjal med - endnu altså.
søndag, august 02, 2009
Jo tak -
lørdag, juli 25, 2009
Ferieramt
Ja ja, så slemt er det da heller ikke. Godt jeg kan strikke på det lange stræk ned gennem Tyskland. I år startede jeg på et viftesjal - blev næsten færdig - indså det altså ville blive FOR lille - og startede så på et nyt. Det blev færdigt - æææh - det skal lige vaskes og blogges. "Ordren" lød på et lille sjal så det går nu nok.
Det er til Monika, vores yngste datter. - gad vide om den unge dame kender dagsprisen på at sende dansk uld til Italien for at få det håndstrikket? ;-)

En anden ung dame skal snart i dagpleje og så "mangler" hun en ulden trøje der kan stryge i vaskemaskinen og som ikke har genstridige knapper. Så efter at have svedt og talt og regnet ud og hvad ved jeg, så er det jo ren terapi at strikke ligeud uden at bruge hovedet til noget som helst. Tror jeg mangler ca 12-14 omgange før halsen er færdig.
Jeg har nemlig lavet strikkeprøve og opfundet (OK,så genopfundet da) en fiks måde at lukke af på så det ikke bliver for stramt.
Det er til Monika, vores yngste datter. - gad vide om den unge dame kender dagsprisen på at sende dansk uld til Italien for at få det håndstrikket? ;-)
En anden ung dame skal snart i dagpleje og så "mangler" hun en ulden trøje der kan stryge i vaskemaskinen og som ikke har genstridige knapper. Så efter at have svedt og talt og regnet ud og hvad ved jeg, så er det jo ren terapi at strikke ligeud uden at bruge hovedet til noget som helst. Tror jeg mangler ca 12-14 omgange før halsen er færdig.
Jeg har nemlig lavet strikkeprøve og opfundet (OK,så genopfundet da) en fiks måde at lukke af på så det ikke bliver for stramt.
Abonner på:
Opslag (Atom)





