mandag, februar 18, 2013

Lily - de blødeste blade

 


Ja, det hedder modellen her.Den er i bogen: "Mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe. Den kom på pindene ved Gardasøens bred i sommer og gled stille og roligt af pindene oppe i sommerhuset ca 10-12 dage senere.




Syet sammen blev den så i lørdags for da havde jeg akut brug for den. Knapperne bliver nok skiftet ud når jeg ved lejlighed kommer forbi en knappebutik. Garnet er "duett" fra SandnesGarn 55% bomuld 45% uld. Blød og lækker. 




Sokkerne her er blevet færdige i vinterferien og nye er på pindene. Herover et par til mig selv, de har været længe om at blive til for jeg har startet på dem 3 gange. Mønstre kan ikke ses i garnet så de er bare i ret.
Sokkerne nedenfor er til Asta. I yndlingsfarverne.



Og Jussi? Han fylder 1 år i dag. Det er fejret med nus, lun kage og dejlig kylling i aftensmaden.


mandag, februar 11, 2013

Fra ide til færdig trøje



At strikke med flere farver, sådan i mønster, det vil jeg gerne - og her var da lige en model som både er smart og ser let tilgængelig ud. Men - jeg havde ikke garnet, men en masse andet inde i garnrummet - den stjerne der???  Pæn, ja ja, men - 




jeg brugte en masse tid på at lave den "perfekte" stjerne. Den fra "Søndag" er pæn, men der manglede det her "noget" som er uforklarlig.




Min ser sådan ud. Den står til fri afbenyttelse hvis du syntes du kan bruge den.
Så skulle der strikkes - og så var opskriften oppefra og nedefter! Nix, det gad jeg altså ikke. Altså tælle masker og starte nedefra, derudover så var jeg lun på en perlekant. Indtagningerne over stjernerne under halskanten mener jeg at have set på et billede fra Grønland - altså sådan cirka. 

  


Og sådan ser det færdige resultat ud. Det er ligefør jeg skal kontakte ugebladet Søndag, men skal jeg undskylde for at have hugget ideen eller takke for ideoplægget? Det er nok bedst jeg lader være og så stille glæder mig over at det faktisk er blevet til en brugbar trøje.
Den hedder: Kæmpetrøjen Wictoria!