mandag, maj 23, 2011

Et blødt indlæg



Hvis der er det mindste tvivl: både hund, trøje og barn er MEGET bløde. De er også rare at røre ved, faktisk så meget at barnet med lethed smutter i en varm uldtrøje på en god forsommerdag. Men nu er det jo også Mormor der har kreeret farveladetrøjen her. Altså - æææh - garnet er da købt som beset på nettet og det er jo faldet ud til den gode side. Farverne forstås. Der er da underlige farveskift og mindre kreative KNUDER på det, men alt forladt: det er blødt blødt blødt og utrolig lækkert at strikke med.




Heldigvis er trøjen rigelig, men der er jo også et stykke tid til at efteråret sætter ind - håber jeg. Og to-årige har det jo med at vokse ukontrolabelt hen over en sommer. 



Garnet er et sokkegarn fra Crystal Palace Yarns. Det hedder Mini Mochi og det koster en bondegård. Jeg har set man kan købe det her i landet, men så koster det bare endnu mere. Så hellere spare lidt håndører og få det leveret til døren.

Det har endnu ikke været muligt at fotografere Påfuglen.


torsdag, maj 12, 2011

Oooh - er det en Påfugl ?


  - - -  eller hvad? Kan det nu passe? Konen har jo daffet rundt med det dersens brækkede håndled - og hun har kun strikket på småting - hmmm - hun plejer da også at prale for fulde gardiner - mystisk.

Lige nu venter hun på at få taget billeder det helt rigtige sted - hvis hun altså kan vente til vejret og en assistent er på plads.

torsdag, maj 05, 2011

Påskedag på motorvejen


Vejen hjem fra Gardasøen gik med at strikke disse små støvler. De er til en ung mand der er ventet med længsel, men han har ingen hast. Han vil nemlig have fødselsdag på en god forsommerdag - ikke noget med april som sagkundskaben mente det skulle være.
Der er også strikket et par håndledsvarmere, men det haster vist ikke med at sy dem sammen. Der er også nyt om "Påfuglen": Den er strikket færdig!!!  Mit håndled insisterer på at være medbestemmende om tempoet der hækles af med.
 Lækkertrøje til Asta er der også godt gang i - og sokker til den unge dame ligeså.

Og så er der jo alle planerne - - -               :-)