Viser opslag med etiketten Småting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Småting. Vis alle opslag

tirsdag, oktober 02, 2018

Karklude


Dette er generation to. De første lever da, men nogle af dem er ret slidte.

fredag, juni 13, 2014

Er jeg nu designer ?

 
 


Eller hva`? Ja ja, man skal jo begynde i det små og når nu Storm savler utrolig meget så må Mormor jo træde til. Altså satte jeg mig og strikkede derudaf det bedste jeg havde lært og det UDEN opskrift. Resultatet: 9 stk savlesmækker, der er HELT ens. Altså: hjemmedesignet savlesmæk til Storm.  




Strikket i dobbelt bomuld på pinde nr 3,5 og jo, det sled da godt nok på fingrene, men tykke, bløde og sugende det er de.

..............og så vil jeg da meget hellere  lave trøjer og bluser. Så er det lige om talenterne rækker så langt. Har da heldigvis noget billigt garn i huset hvis nu jeg bliver ramt af en uimodståelig skabertrang. 

lørdag, marts 15, 2014

Venter på "Lillegut"


Huer og vanter færdigmoterede med snorer og sprutter med fyld. Det er lang tid siden at huer, vanter og sokker kom ud til vores datter. 



Faktisk så lang tid siden at der er strikket tre huer mere - med forskelligt held. Den lyse og sovende sprutte ligger klar til baby, det samme gør Prinsesjalet. men baby lader vente på sig. 14 dage over tiden og hverken søster, oldemor eller mormor sover ret godt for tiden. Vi vimser omkring og spekulerer og bekymrer os alt imens vi håber det bedste for mor og barn.   
Fødslen har været forsøgt sat i gang i snart en uge nu og der snakkes om kejsersnit. Ikke nok med at hun har været igennem en træls graviditet hvor især hendes øjne har drillet så hun ikke kunne se ordentligt og heller ikke passe hendes elskede job (som er ved og med computere) så skal hun nu trækkes igennem en monsterfødsel af de helt trælse.
Det skal så være i dag, på den ene eller den anden måde.



Den glade sprutte her får baby når han kan se og smile. Der er jo egentlig ikke så lang tid til - men han skal jo lige fødes først. Hvor tiden dog snegler sig afsted - - - - -



mandag, januar 13, 2014

Et lille norsk pust - på dansk altså


 
Egentlig er min værktøjstaske til strikkepinde ikke fra Norge, men ideen er fra nogle norske grupper på facebook. Der skrev og viste flere begejstret om den, og til sidst kom det frem at den kom fra "Biltema". Hmm, de må da være nettet? Jow da, 129,00 kr - hvad med Danmark? Jow da (igen) Ålborg og Horsens, så det blev skrevet bag øret og udråbt til dem der gad høre og se. VUPTI og julemanden kom med den til mig. At min datter så havde haft lidt besvær med at få manden ud fra forretningen er en anden historie.
Men hvor skal jeg have de tykke pinde? ;-)



 
At strikke uldne babytrøjer efter opskrift er ikke altid let. Lige inden vores yngste fik at vide hvilket køn vores kommende barnebarn har, strikkede jeg en lysegrå Marius op til ærmegabene. Det blev blå mønsterfarve, for det er en dreng der kommer.


 

Dernæst blev det blå opbrugt på en hel trøje, men men men, de synes begge vide i det så på den igen. Denne gang efter en gammel opskrift der blev mikset med mariusmønstret og lyseblå med hvid for at gøre hele herligheden yndig. Det må små nyfødte drenge nemlig gerne være.

 
På de norske mariussider har jeg set masser af billeder med tre stk trøjer fotograferet på denne måde. Nej, de er ikke strikket på en uge, men gennem laaang tid, for mønsterstrik er ikke lige min spidskompetence.             

 
 
Når så alle de farver er ved at tage pippet fra mig, så strikker jeg lige et par karklude. Med marius, først med ny mønster på hver pind, dernæst med ny mønsterrække på hver anden pind.
For resten: den blå trøje er ikke i stykker - den er bare ikke syet sammen under ærmerne da det er en størrelse "til næste vinter".
 
 
 


tirsdag, maj 28, 2013

Marius - og så mig!




Flerfarvestrik har jeg aldrig rigtig givet mig ud i. Men så kom Marius og jeg var solgt - for sådan et bette mønster måtte jeg da kunne strikke. Tjaae - jeg virkelig knoklede på som en gal og så blev resultatet dette:
 

Virkelig ikke et udseende der gjorde mig hverken stolt eller glad, stædig måske. Hvis nu det blev vasket og strukket godt? Hmmm - - - min Mor sagde man skal passe på ikke at stramme trdene bagpå og min søde moster Åse sagde at: sådan bliver det altid! Nå, hvad så? Strikke med større pinde på mønsterdelen? Der var gang i små grå og pludselig havde jeg løsningen: der skal strikkes bevidst løst/slasket i mønsteret.    



At jeg så brugte dobbelt garn for at strikke på tykkere pinde gjorde det hele sådan lidt mere - spændende? Det lykkedes og et umage par var født, ja ja, så strikket da.



Straks måtte en mere i stor størrelse sættes igang. Nu har jeg så nærmest en hel lille familie af Mariusgrydelapper. Grytekluter hedder det på norsk. Jeg har jo købt den ubeskiveligt dejlige Marius Strikkebok hvor der fortælles om den dejlige historie der er om mønsteret og designeren. Og opskrifter på næsten alt med Mariusmønster. 


På facebook er der selvfølgelig flere grupper for Mariussumaner og der gås der amok i farver og flere ideer til hvad mønstret kan bruges til.

Især de norske strikkere strikker en klassisk Marius på nærmest INGEN TID!!!! Imponerende.


Her skulle der have været et billede af et par sokker, men ikke om jeg kan finde det. Pyt, for der kommer snart mere. Sokker, karklud og trøje med Marius. Selvom det ikke lige er en stor ulden trøje jeg står og mangler lige nu.

Blogtørke? Sikkert, og jeg er ikke den eneste i blogland der er gået lidt i stå og har andet at lave. Det er vel egentlig et positivt tegn at der ind imellem er lidt langt mellem skriverierne - men jeg er nu glad for at følge de blogs der skriver dagligt.


lørdag, august 25, 2012

Hvad ragsokkegarn kan bruges til

 
 
Ragsokker vil jeg tro, men da de er så tykke at det bliver svært at have dem i mine sko så blev det til en vest. Den er i Lene Holme Samsøes bog: Mere feminin strik og "Wilma" er dens navn.  
 




Jeg forlængede den med et enkelt mønster da jeg ikke kan lide at det trækker ind på ryggen (og maven stritter frem)
Jeg strikkede den i Italien og det var varmt ad H til. Garnet er købt i "Netto" og hvis de får det igen vil jeg da lige tjekke farverne.


tirsdag, juni 05, 2012

Kære Verner !


Her er din seng ! Den har været lang tid under vejs, men færdig - det er den blevet. Det har trukket trukket tænder ud, for strikke noget SÅ stort og slasket uden rigtig at kunne se hvordan det vil tage sig ud er ikke særligt motiverende. Da så den var strikket færdig OG valket - ja så skulle der jo gå en rum tid inden jeg kunne flytte hen og få den monteret. Indeni er der nemlig et gammelt tæppe og kanten støttes af pap. Den forkælede (forsinket) kat kan nu fjæle sig i Tove-uld fra norske Sandnes.

Gid jeg kunne styre processen 100% for det er da godt nok et lækkert resultat der er kommet ud af anstrængelserne. Jakker, stortrøjer og sådan.

Lige for tiden bruges der masser af tid på min nye hund. Han vokser utrolig hurtig og der er både medspil og modspil for alle pengene. ALLE træningspladser er fyldte, så vi er lidt på herrens mark, men heldigvis lærer Jussi hurtigt og han syntes min amatørtræning er alle tiders. Hvis der er for lidt, så går han ud i haven og rydder op! Hvad han ikke er kommet ind med af plastik og gamle hundelegetøj, ja det er ikke værd at skrive om.
Billeder må følge en anden gang - og mon ikke jeg kan finde PCen før der er gået endnu en måned?

lørdag, april 18, 2009

Ny vinterhue - til foråret!!



Ikke meget,ikke meget, men en strikket hue er det da. At vejret så arter sig varmt og solrigt det gør jo så bare det at der skal strikkes en bette bomuldstrøje (er begyndt) og en bomuldshue kan vel også komme på tale. Tror jeg.

onsdag, december 19, 2007

Der er stadig liv


Både i mig og naturen.Strikker på et par sokker med mønster om dagen i taxaen - og falder i søvn om aftenen.Heldigvis begynder det snart at gå i den rigtige retning hvad dagslys angår og så plejer energien at vende tilbage igen.Billedet? Jeg syntes altså selv det er godt "skudt" af mig - og så er den da sej,kejserbusken,stå der og blomstre midt på vinteren hvert eneste år.
Nåååe ja - og i går trævlede jeg et kvart sjal op.ÆV!

mandag, april 30, 2007

Forårsbilleder


Ja ja ja - jeg ved det godt! At "man" ikke skal have mælkebøtter i græsset - men de er da flotte syns jeg. Kirsebærtræerne tror på en frugtbar sommer og det vil fuglene da blive glad for - og også mig da!

mandag, april 16, 2007

Pandebånd,ørevarmer eller hedeslag?


Helt sikkert!
Hvidvinen hjalp da lidt og nu mangler den bare en knap.Måske vil en svag valkning hjælpe den til at sidde en smule mere stramt.Hvis du selv får lyst så er opskriften her. - håber jeg.