lørdag, januar 14, 2006

- og jeg blev forstyrret!


Det er jo grimt når "mor" er helt optaget af noget.

Isager di netto


Bogen lånt på biblioteket og garnet købt i Netto - så kan fruen lige få råd til designertøj. 25 kr! Det er da billigt.

Tre på stribe



Sådan! Hver for sig og til sin årstid så er de da meget gode. Den langærmede er af garn fra "lageret" og opskriften direkte fra hovedet til pindene. De to andre er DROPS og i nyt købegarn der kostede en jetjager - ifølge min mand.

Mon det nu er klogt?


At begynde på et så stort projekt? Jow da - det er det da! Jeg drømmer om store slumretæpper - og små puder - og jeg nyder det! Måske skulle man "opfinde" en firkant for dummies? Så kan jeg jo lave hveranden sådan. Nej nej, jeg klapper hesten og venter med længsel og kolde tæer på min bog. Den var udsolgt men de ville have den i løbet af ca 10 dage. Det ville normalt have taget ca 5 dage at få den, så mon ikke om 2 - 3 uger?

Mon det her er bedre?


Ikke bare måden at strikke sjal på men også måden at skrive på denne side. Ja - jeg sjusser mig frem - og kønt er det ikke. Mon ikke det kan trøste en eller anden? For jeg kan da ikke være den eneste der er SÅ tumpet til at lave blog - vel?

Pink sjal og lyse håb


Det kan enhver da se - ik`?

Dur ikke - væk!


Hvorfor kan jo ses med et halvt øje der sover. Boblet og træls for ikke at fortælle om de 4 til5 gange garnet er blevet brugt til at prøve at strikke sjal med - WADR

Sjovt og hurtigt at strikke sokker


- men når de så skal syes sammen i siden så er grineriet altså til at overse. 1 par ud af syv er helt færdige - klaphat- men sjalet er da færdig - - - - - - -

mandag, januar 09, 2006

Noget bliver da færdigt!


Sidste år strikkede jeg dette sjal - lige ud af landevejen,retstrikket med en stor flæse forneden. Garnet skal blive til en poncho og jeg har da opskrift på tre forskellige, de skal bare lige blandes lidt for at "passe damen".

Tjaaae - jeg er jo også igang med en Hanne Falkenberg. Pinde nr 3 er MEGET tynde når det er en trøje i voksen størrelse. Men ellers går det meget godt, strikker begge sider af trøjen samtidig og nu skal der snart til at ske noget med sider og ærmer og den slags. Garnet er ikke det der er med opskriften, det gemmer jeg til senere.

torsdag, januar 05, 2006

Igangværende - som ikke rigtig vil lave sig selv



Skyggestrik - hvorfor mon jeg absolut skulle købe lyserødt garn for at prøve? Grydelapperne er færdige,men det kniber gevaldigt med håndklædet. Jeg har fattet fidusen/systemet og vil nu meget hellere strikke en lækker trøje eller bluse.

Jaja - her er der en lyseblå sommerbluse men det er som om at det ikke lige haster med den.Det meste er strikket i taxaen.Det blå hulmøstrede er et blødt og lækkert tørklæde/stola - men men men - min garnpusher har et værre bøvl med at få det sidste og absolut nødvendige nøgle garn til landet.

Og nu tør jeg ikke sætte flere billeder ind, for det ser ud til at de ikke sætter sig på siden som jeg troede - man skal vide og det ved jeg åbenbart ikke.

onsdag, januar 04, 2006

Ikke helt nemt -


- det der med at lære mens man gør det. Resultatet er sådan en gang sniksnak som dette for at prøve "noget". Undskyld kære læser.

mandag, januar 02, 2006

Taxastrik - hvad er det?




Det er da klart: jeg er taxachauffør og bruger pauserne til at strikke i. Det er jo meget nemmere at vente i tyve minnutter når man strikker end vente i fem og man bare skal glo ud i luften. Det helt store spørgsmål er nu om jeg kan fatte hvordan man lige holder en blog gående - på engelsk, for da jeg gik i skole havde jeg så forfærdeligt meget at tænke på, især i sprogtimerne. Godt nytår til alle der på en eller anden måde surfer forbi mit lille sted her i cyperspace. - UPS - det er bestemt ikke med vilje at der er tre ens billeder af hunden og mig - det er sygdommen IT-senil der slog til - igen.