fredag, juni 29, 2012

Tidsrøver

Hmm - den overskrift har jeg da vidst brugt før. Om en iPad. Siden er ham her kommet til huse og han kan da godt nok holde det hele kørende. Faktisk så godt at jeg først lagde mærke til hvad jeg egentlig lavede da jeg var næsten færdig.



Jeg strikkede med lækkert garn i et meget smukt mønster - og fik et par grimme sokker! Pokkers også! Farverne er efterårsagtige så blade ville da passe godt dertil. Men nej - det ser da træls ud. At solen så lyser alt for meget gør dem heller ikke kønnere. De skal nu nok blive brugt, for de er meget behagelige at have på - selv om der var varmt.




Selv Jussi ser bekymret på dem. Nu kan de komme hen i sokkeskuffen til der bliver efterår. Mon ikke jeg så kan få strikket på sjalet, trøjen, vesten, en trøje mere og nååe ja, nogle flere sokker. 


Gå ture og lege skal jo heller ikke forsømmes. Utroligt som sådan en hvalp vokser hurtigt. Han lærer også hurtigt hvad der jo er en stor fordel når vi begynder på hundetræning. Jeg træner også med ham selv, men det er ikke det samme som når man er på et hold.

tirsdag, juni 05, 2012

Kære Verner !


Her er din seng ! Den har været lang tid under vejs, men færdig - det er den blevet. Det har trukket trukket tænder ud, for strikke noget SÅ stort og slasket uden rigtig at kunne se hvordan det vil tage sig ud er ikke særligt motiverende. Da så den var strikket færdig OG valket - ja så skulle der jo gå en rum tid inden jeg kunne flytte hen og få den monteret. Indeni er der nemlig et gammelt tæppe og kanten støttes af pap. Den forkælede (forsinket) kat kan nu fjæle sig i Tove-uld fra norske Sandnes.

Gid jeg kunne styre processen 100% for det er da godt nok et lækkert resultat der er kommet ud af anstrængelserne. Jakker, stortrøjer og sådan.

Lige for tiden bruges der masser af tid på min nye hund. Han vokser utrolig hurtig og der er både medspil og modspil for alle pengene. ALLE træningspladser er fyldte, så vi er lidt på herrens mark, men heldigvis lærer Jussi hurtigt og han syntes min amatørtræning er alle tiders. Hvis der er for lidt, så går han ud i haven og rydder op! Hvad han ikke er kommet ind med af plastik og gamle hundelegetøj, ja det er ikke værd at skrive om.
Billeder må følge en anden gang - og mon ikke jeg kan finde PCen før der er gået endnu en måned?