onsdag, december 10, 2014

Jeg får ingenting strikket for tiden,meeen -


Lidt bliver det da til. En tunika til Asta i det blødeste uld/bomuld.




Tre par sokker. De to første i enkelt garn og de nederste i dobbelt garn. Hyggesokker kalder hun dem ;-)




Lille Storm har også fået to par og et tredje er på vej. Og en vest, for der er lidt koldt på gulvene rundt omkring for tiden. Vesten laver jeg som jeg strikker så håber den bliver god. Der strikkes også på en tyk tyk trøje med snoninger i lange baner til mig selv. Så helt strikkeløs er jeg ikke.
Det er vist bloggnisten der mangler. Men jeg kan se der er mange ikke blogger så ofte som før. Tror de er gået på facebook.



lørdag, november 08, 2014

Cecilia som poncho



Denne MÅTTE jeg bare strikke! Men som bluse? Nix, men som poncho er den jo helt på toppen. Så jeg strikkede og strikkede som en gal. Der blev taget ud og strikket, ganget og divideret, og lange ærmer fik den også - det kan så ikke ses på denne selfie, men det kan mønstret og det er da hovedsagen. Jeg strikkede den i påsken ved Gardasøens bred og har ikke brugt den en eneste gang, da der ganske enkelt har været for varmt til at alpacauld og hedeture kan være i den samme trøje/poncho.
Ja ja ja, jeg skal nok! Altså sørge for et billede af hele Cecilia!

onsdag, oktober 08, 2014

Pilespids efter bogen - og efter mit hoved!



Asta har jo været ret vild med pink - som alle småpiger vist er på et eller andet tidspunkt. Men nu er det lilla. Hun er jo blevet stor (6 år) og går i skole, så må vi andre jo bare se om vi kan følge med.Så denne bluse blev strikket på vej til Gardasøen og de første dage dernede. Den blev færdig i god tid inden Asta, med familie, ankom til pladsen. Den blev straks taget i brug :-)







Men lilla havde jeg jo en del af, så jeg startede hurtigt på en ensfarvet, men med riller på. Og en lille rib under armene. Det er vist en ny favorit.




Bortset fra et møjvejr uden lige så havde vi en dejlig ferie. Så meget regn som der kom i år, har vi ikke fået sammenlagt de sidste 25 år. Hvis vi så kan regne med tørvejr de næste 25 - - - - - 

fredag, juni 13, 2014

Er jeg nu designer ?

 
 


Eller hva`? Ja ja, man skal jo begynde i det små og når nu Storm savler utrolig meget så må Mormor jo træde til. Altså satte jeg mig og strikkede derudaf det bedste jeg havde lært og det UDEN opskrift. Resultatet: 9 stk savlesmækker, der er HELT ens. Altså: hjemmedesignet savlesmæk til Storm.  




Strikket i dobbelt bomuld på pinde nr 3,5 og jo, det sled da godt nok på fingrene, men tykke, bløde og sugende det er de.

..............og så vil jeg da meget hellere  lave trøjer og bluser. Så er det lige om talenterne rækker så langt. Har da heldigvis noget billigt garn i huset hvis nu jeg bliver ramt af en uimodståelig skabertrang. 

torsdag, maj 15, 2014

Til sidst gik det rigtig godt


Det tog en uge at sætte fødslen i gang. Det forsatte med at gå meget langsomt. Til sidst satte han sig fast og det hele endte med kejsersnit. PYYYH! Stakkels mor Monika. Heldigvis endte det jo godt og den dejlige dreng er ualmindelig skøn. Han spiser og vokser og er faktisk en nem baby. men fødslen var altså et mareridt.


Mormors hjemmestrikkede var godt at komme i der midt i  marts. Heldigvis strikkede jeg en minitrøje, for den oprindelige opskrift var da kæmpestor.


Jooe, man ved godt hvad livet handler om. I øvrigt så smiler og "snakker" og pludrer han lystigt. Altså når han er vågen.

Babystrikketøjet holder pause. Jeg strikker på trøje til min mand, men men men, en Fanagenser til Asta er kulsejlet, d.v.s da jeg begyndte at sy knaphulsstolperne på begyndte den at trævle :-(
Den ender vist som kattetæppe, men pokkers da også med alle de timer der er brugt på den! Ærmerne kan da trævles op og genbruges. Nu er jeg begyndt på en vest til hende, men hun ved det ikke. Den skal helst strikkes færdig før min mands trøje, for det er også med opklipning af det strikkede, på norsk maner.
I påsken begyndte jeg med noget til mig selv - men sidder sørme og laver en anstændig bluse om til en poncho med lange ærmer. Det ser aldeles lovende ud og der skal IKKE klippes.

lørdag, marts 15, 2014

Venter på "Lillegut"


Huer og vanter færdigmoterede med snorer og sprutter med fyld. Det er lang tid siden at huer, vanter og sokker kom ud til vores datter. 



Faktisk så lang tid siden at der er strikket tre huer mere - med forskelligt held. Den lyse og sovende sprutte ligger klar til baby, det samme gør Prinsesjalet. men baby lader vente på sig. 14 dage over tiden og hverken søster, oldemor eller mormor sover ret godt for tiden. Vi vimser omkring og spekulerer og bekymrer os alt imens vi håber det bedste for mor og barn.   
Fødslen har været forsøgt sat i gang i snart en uge nu og der snakkes om kejsersnit. Ikke nok med at hun har været igennem en træls graviditet hvor især hendes øjne har drillet så hun ikke kunne se ordentligt og heller ikke passe hendes elskede job (som er ved og med computere) så skal hun nu trækkes igennem en monsterfødsel af de helt trælse.
Det skal så være i dag, på den ene eller den anden måde.



Den glade sprutte her får baby når han kan se og smile. Der er jo egentlig ikke så lang tid til - men han skal jo lige fødes først. Hvor tiden dog snegler sig afsted - - - - -



torsdag, januar 23, 2014

UFOer i frit svæv over landingsplads


Nu når Mormor skal have ragsokker, så skal "Lillegut" da også. Så han ikke fryser i træskostøvlerne ;-) Begge par er helt færdige, hvad man ikke kan sige om de  næste ting.



To huer - næsten. Lidt syning vil vel gøre godt her - og lidt snore.



Hvad det her er? En "Sprutte" - der lige skal syes, fyldes og broderes lidt på. Og et par vanter - ja ja ja - der skal hæftes ender.

Sprutten er en opskrift jeg har fundet på nettet. Den findes også til at hækle. Opskriften må man bruge, men ikke sælge. Den er lavet til Spruttegruppen som er en gruppe der strikker og hækler sprutter til for tidligt fødte børn.

http://www.spruttegruppen.dk/


 

Her er mine jule sokker. Det er en langskaftet udgave af "A good nights Work". Den oprindelige er bare alt alt for kort. Jeg har også prøvet at lave en anden overside på sokkerne. Og det er jeg ganske godt tilfreds med.



http://www.spruttegruppen.dk/

mandag, januar 13, 2014

Et lille norsk pust - på dansk altså


 
Egentlig er min værktøjstaske til strikkepinde ikke fra Norge, men ideen er fra nogle norske grupper på facebook. Der skrev og viste flere begejstret om den, og til sidst kom det frem at den kom fra "Biltema". Hmm, de må da være nettet? Jow da, 129,00 kr - hvad med Danmark? Jow da (igen) Ålborg og Horsens, så det blev skrevet bag øret og udråbt til dem der gad høre og se. VUPTI og julemanden kom med den til mig. At min datter så havde haft lidt besvær med at få manden ud fra forretningen er en anden historie.
Men hvor skal jeg have de tykke pinde? ;-)



 
At strikke uldne babytrøjer efter opskrift er ikke altid let. Lige inden vores yngste fik at vide hvilket køn vores kommende barnebarn har, strikkede jeg en lysegrå Marius op til ærmegabene. Det blev blå mønsterfarve, for det er en dreng der kommer.


 

Dernæst blev det blå opbrugt på en hel trøje, men men men, de synes begge vide i det så på den igen. Denne gang efter en gammel opskrift der blev mikset med mariusmønstret og lyseblå med hvid for at gøre hele herligheden yndig. Det må små nyfødte drenge nemlig gerne være.

 
På de norske mariussider har jeg set masser af billeder med tre stk trøjer fotograferet på denne måde. Nej, de er ikke strikket på en uge, men gennem laaang tid, for mønsterstrik er ikke lige min spidskompetence.             

 
 
Når så alle de farver er ved at tage pippet fra mig, så strikker jeg lige et par karklude. Med marius, først med ny mønster på hver pind, dernæst med ny mønsterrække på hver anden pind.
For resten: den blå trøje er ikke i stykker - den er bare ikke syet sammen under ærmerne da det er en størrelse "til næste vinter".