lørdag, marts 15, 2014

Venter på "Lillegut"


Huer og vanter færdigmoterede med snorer og sprutter med fyld. Det er lang tid siden at huer, vanter og sokker kom ud til vores datter. 



Faktisk så lang tid siden at der er strikket tre huer mere - med forskelligt held. Den lyse og sovende sprutte ligger klar til baby, det samme gør Prinsesjalet. men baby lader vente på sig. 14 dage over tiden og hverken søster, oldemor eller mormor sover ret godt for tiden. Vi vimser omkring og spekulerer og bekymrer os alt imens vi håber det bedste for mor og barn.   
Fødslen har været forsøgt sat i gang i snart en uge nu og der snakkes om kejsersnit. Ikke nok med at hun har været igennem en træls graviditet hvor især hendes øjne har drillet så hun ikke kunne se ordentligt og heller ikke passe hendes elskede job (som er ved og med computere) så skal hun nu trækkes igennem en monsterfødsel af de helt trælse.
Det skal så være i dag, på den ene eller den anden måde.



Den glade sprutte her får baby når han kan se og smile. Der er jo egentlig ikke så lang tid til - men han skal jo lige fødes først. Hvor tiden dog snegler sig afsted - - - - -