onsdag, november 07, 2012

Pink Hjertetrøje


 
Endelig! Tænk - at det kan tage så lang tid at hæfte så lidt. OK - der var lidt ekstra, for der var noget med et hjerte der havde sat sig skævt og det lige midt på maven/ryggen. Om igen og ærmerne blev så lige justeret lidt da de var for vide.  
 
 


Asta hader når halsen strammer og det er der taget hensyn til. Heldigvis passede det med at der kunne laves snoninger i ribben - blæret syntes jeg. Ja ja ja - jeg kan da godt se at der er en lille rib uden snoning MF og MB men sådan er det bare.


Til gengæld sidder snoningerne over skulderen lige i skabet! En anden gang vil jeg måske lave snoninger i raglanindtagningen.
Astas yndlingsfarve? Hun er 4 år så pink, lyserød, lyslilla og alt hvad der har med prinsesser og heste er sagen. Tror hun kan passe trøjen her i et par år. Den er strikket i Nettos Ragsokkegarn, så den kan forhåbentlig holde til lidt af hvert.


Så "lækker" var havebordet før jeg tog billeder - men det er altså et godt sted at tage billeder. Der er læ og lyset er helt rigtigt.

torsdag, oktober 11, 2012

HOV - og undskyld !

 
Tjaae, jeg syntes faktisk det er lidt kedeligt med alle de sokker. Men Asta manglede dem her og jeg har lovet hende lyserøde. Strikker på 2 par til mig selv og en lækker trøje til Asta - den skal ikke sys sammen til sidst for det går jo ikke for godt her på parcellen. Der bliver ikke flere neongrønne og blåstribede for der er kun det garn tilbage som er i de små nøgler på billedet. Faconen er lidt pusseløjerlig, men de ribstrikkede sidder altså godt på en lille fod.
Ud over de trøjer jeg skal have syet sammen så er der planlagt en - og og og og og  ;-)

 
 

søndag, september 02, 2012

Viften - - -

 
 
Tjaae - det hedder den jo, men jeg kalder den: Den japanske djævel. Svær at strikke? Nej nej, men opskriften er aldeles mangelfuld. Flere ting skal man ligesom selv finde ud af. Sjusk, det er hvad det er!  
 

 

Lækkert garn? Nix - det er Kaunigarn og hver gang jeg har haft noget her på matriklen så har der været halm nok til at holde en mindre gård kørende - sådan lidt overdrevet;-)
Godt nok ved jeg at får kan gå i strøelse, men kun Kaunigarn er fyldt med halm/avner.
Blødt efter vask? Ikke efter første vask.




Heldigvis passer den mig fint så mon ikke den skal vaskes flere gange.
Konklution: ALDRIG mere Kaunigarn her i huset! Det er ganske enkelt for dårligt. Marianne Isagers opskrifter? Jeg ved ikke rigtig om jeg gider - - - 




Ham her? Han er ligeså fræk som han ser ud til.

lørdag, august 25, 2012

Hvad ragsokkegarn kan bruges til

 
 
Ragsokker vil jeg tro, men da de er så tykke at det bliver svært at have dem i mine sko så blev det til en vest. Den er i Lene Holme Samsøes bog: Mere feminin strik og "Wilma" er dens navn.  
 




Jeg forlængede den med et enkelt mønster da jeg ikke kan lide at det trækker ind på ryggen (og maven stritter frem)
Jeg strikkede den i Italien og det var varmt ad H til. Garnet er købt i "Netto" og hvis de får det igen vil jeg da lige tjekke farverne.


torsdag, august 23, 2012

Sæson for den her?

 
 
 
Så er der altså også sæson for dem her! Støvlesokker til Asta, for selvom vejret snart vil sige efterår så kan der jo godt være forår i støvlerne. Især når man er et busbørnehavebarn.
 
Julestjernen? Den købte jeg i går i den lokale SuperBest. De havde ca 8 stk og kun i den her glad-i-låget lyserød. Godt nok er hvide julestjerner da sarte og stilfulde og de sart lyserøde er fine, men men men, en rigtig julestjerne er RØD. Bare rolig - ingen julestjerner overlever ret meget mere end 14 dage her i huset. Jeg støtter de danske gartnere ved hvert år at købe to hold - for sådan ligesom at have dem i julen og ikke kun sidst i november.
 
Læg lige mærke til striben ned midt bag - bøvlet og sjovt. Troede jeg ville forsætte under foden, men syntes ikke det var sagen da den kan føles en lille smule. Det går ikke under foden.
 


onsdag, august 15, 2012

Jo Jo - jeg strikker skam -



 men det går lidt trægt med sammensyning, hæftning og vask. Til gengæld går det fint med at starte på arbejde, grille og lege med hunden. Faktisk så godt at vi ikke har været inde i byen til Randersugen - endnu. Apropos hunden: han gider ikke spise her til morgen. Mærkeligt. Håber han kommer til sig selv igen, og helst snart. Han har nok spist noget mærkeligt engang i går. Utrolig som han æder alt muligt. Udover snegle, grene, græs og flyvende insekter så tager han da både plastikposer og hård plastik med på menuen. 
Billedet viser 2 trøjer, en vest, sokker og - ja sokker ;-) De færdige er til Asta og de andre til mig. Strikker også på et sjal, men det glemte jeg at tage med. 
Vil nu se om ikke Jussi vil gå en tur - så  kan jeg ligesom bedre se hvordan han har det. Han snorksover nemlig nu.      

mandag, juli 23, 2012

Hjemme igen - heldigvis !

Tænk - at ordet heldigvis skulle med der. Men en almindelig ferie var det ikke. For første gang havde vi hund med på turen sydpå. Nok har vi været på hundeture til udstilling flere gange, men det er ikke det samme. Jussi opførte sig som hvalpe nu gør og han hyggede sig.



Selvom han er en Gårdhund og tager solbad og nærmest tiltrækkes af varme - så er den italienske sommer da noget der kan få ham til at finde skyggen. Desværre så kunne han ikke så godt tåle aierconditionen så jeg sad i skyggen med ham MEGET af tiden. Flemming fjælede sig i kølige omgivelser med bridge på PCen og Touren i TVet.
Jeg strikkede - og luftede hund.




Selv små hunde bliver trætte af sommervarmen.




Hjem hjem - til 17 graders varme, men det er nu også bedre end 35. Hvad er der i vejen med 25 graders varme? Eller 27?




NÅ - jeg fik strikket en vest i ragsokkeuld (jo, sågu` var det varmt at sidde med) og er godt igang med en trøje. Nååe nej, trøjer -  en til Asta og en til mig.
Der lyder ikke nogen fjollerier om min vifte, vel? Den syr nemlig ikke sig selv sammen - det gør en grå skønhed der ligger og græder i sin pose heller ikke.
Hmmm - jeg sætter mig til at strikke - eller læse - - -

Billeder kommer en anden gang - men de kommer!

fredag, juni 29, 2012

Tidsrøver

Hmm - den overskrift har jeg da vidst brugt før. Om en iPad. Siden er ham her kommet til huse og han kan da godt nok holde det hele kørende. Faktisk så godt at jeg først lagde mærke til hvad jeg egentlig lavede da jeg var næsten færdig.



Jeg strikkede med lækkert garn i et meget smukt mønster - og fik et par grimme sokker! Pokkers også! Farverne er efterårsagtige så blade ville da passe godt dertil. Men nej - det ser da træls ud. At solen så lyser alt for meget gør dem heller ikke kønnere. De skal nu nok blive brugt, for de er meget behagelige at have på - selv om der var varmt.




Selv Jussi ser bekymret på dem. Nu kan de komme hen i sokkeskuffen til der bliver efterår. Mon ikke jeg så kan få strikket på sjalet, trøjen, vesten, en trøje mere og nååe ja, nogle flere sokker. 


Gå ture og lege skal jo heller ikke forsømmes. Utroligt som sådan en hvalp vokser hurtigt. Han lærer også hurtigt hvad der jo er en stor fordel når vi begynder på hundetræning. Jeg træner også med ham selv, men det er ikke det samme som når man er på et hold.

tirsdag, juni 05, 2012

Kære Verner !


Her er din seng ! Den har været lang tid under vejs, men færdig - det er den blevet. Det har trukket trukket tænder ud, for strikke noget SÅ stort og slasket uden rigtig at kunne se hvordan det vil tage sig ud er ikke særligt motiverende. Da så den var strikket færdig OG valket - ja så skulle der jo gå en rum tid inden jeg kunne flytte hen og få den monteret. Indeni er der nemlig et gammelt tæppe og kanten støttes af pap. Den forkælede (forsinket) kat kan nu fjæle sig i Tove-uld fra norske Sandnes.

Gid jeg kunne styre processen 100% for det er da godt nok et lækkert resultat der er kommet ud af anstrængelserne. Jakker, stortrøjer og sådan.

Lige for tiden bruges der masser af tid på min nye hund. Han vokser utrolig hurtig og der er både medspil og modspil for alle pengene. ALLE træningspladser er fyldte, så vi er lidt på herrens mark, men heldigvis lærer Jussi hurtigt og han syntes min amatørtræning er alle tiders. Hvis der er for lidt, så går han ud i haven og rydder op! Hvad han ikke er kommet ind med af plastik og gamle hundelegetøj, ja det er ikke værd at skrive om.
Billeder må følge en anden gang - og mon ikke jeg kan finde PCen før der er gået endnu en måned?

onsdag, april 25, 2012

Forårssokker



For pokker da også! Godt jeg strikker et helt par ad gangen. I påskeferien, som vi tilbragte ved Gardasøens bred, strikkede jeg disse forårsglade sokker. Som det ses på billedet herover, så var der ikke mere garn da jeg manglede ca 2 cm på den ene !!! Gal i skralden blev jeg - meeen - mon ikke der var lidt mere i det andet nøgle?
Jooo, og heldigvis for det, så kunne jeg da blive færdig med de vårgrønne bladranker. Begge sokker vejer 49 g og er ens strikket. Mystisk!    




Og her sidder jeg så - på en køkkenstol i blødt muld for at få et lækkert anemonebillede med nystrikkede sokker. Sådan en stol synker altså nedad når den står der i mulden - - -





- - - så jeg måtte jo springe for livet (eller for ikke at blive alt for meget til grin) og redde mig hen på terrassen for at få et blærefoto af hælen. 




Og Jussi - han kan finde sovepladser overalt - med mindre han ikke lige tager sådan en taske her i munden og spæner afsted med den.




At sove på mors arm er nu trygt og godt. Syntes vi ;-)

fredag, april 20, 2012

Endelig! Eller: nu med hund.


Tiiiil angreb! På ræven, som ligner et legetøj fra tiden før nu. Tænk - at rejse i uendelige tider og så komme et sted hvor der findes legetøj man kender. Og ikke kender. Her går vi helst ikke ned på udstyr.


Nuttet - ik`? Men tro nu ikke han er sådan hele vejen igennnem. Han er en Gårdbandit (kennellen han kommer fra) og han lever i høj grad op til det - især banditdelen af navnet. Gårddelen - både racen og i høj grad hunden - det MÅ altså være en fejl! Det er en LÅRhund. Han kan være i selvsving af legeiver eller løbetosset, men et lille løft op på Mors skød og det bette kræ falder i en dyb dyb søvn.
Godt han ikke bliver så stor.



2,2 kilo yndighed. Godt man er kommet et sted hen hvor der ikke bare er legetøj, men også store drabelige stykker legetøj så man kan spurte rundt og vise sig som en anden 5-års knægt. Jussi kan nemlig godt både løfte og løbe med ringen her. Som er en gammel sag fra 1988 da vi fik vores første hund, en collie. Den er flittigt brugt i alle årene, men jeg havde ikke regnet med at så bette en hund ville fræse afsted med den.



Nåååe - så du tror det heller ikke ?


Sådan! Man kan jo selv finde ud af at "de andre hunde" ikke har vidst hvordan sådan en ring skal bæres korrekt ;-)
Ja, kry det er han, men han er også ræd for biler og det der med at gå i snor er en by i Rusland. Så der er noget at arbejde med.



Oooog - så strikkede jeg lige et par sokker til Asta inden påskeferien. I ferien strikkede jeg et par forårssokker til mig selv - men de er ikke fotograferet og der skal også skældes lidt ud på garnfabrikanten, og der skal jo dokumentation til.

Gad vide om Jussi kan sove mens jeg strikker? Altså sove "på lår". Han har 2 kurve, 1 hyggehule og 2 siddehynder på gulvet så mon ikke han kan sove et andet sted? Altså bare engang imellem.



onsdag, april 04, 2012

Forårets fineste firlinger



SÅ søde - og uskyldige. Laver da ingen narrestreger - næsten. Drenge hele flokken. Og det bedste? At den ene snart flytter hjem til mig.

FOTO: Kennel Gårdbanditten

søndag, februar 26, 2012

Nyt transportmiddel, husdyr og det sædvanlige - - -


Ja transportere det kunne den da, fyren her. At bæstet så også mente at smide vand på passagerene er en del af oplevelsen, efterfulgt af en gang sand, er vel så bare "noget der hører med" - måske. Hyggeligt var det og jeg er glad for at jeg gjorde det. Det er jo ikke så tit at der står en elefant der gerne lige vil gå en tur med mig på ryggen. Det mig til højre.


Her er så husdyret. Det er jo nærmest et must at have en bette kat når man har en nørkleblog og her er så min bette mis. Han var ganske vist lidt småbedøvet og ganske træt. Læg mærke til lænken han er bundet til - men hold da op hvor var det en lækker fornemmelse at gramse på så stort et kattedyr.
Jeg prøvede også at give en lille tigerunge flaske - godt der ikke er tigre her i nærheden for så er jeg da bange for at jeg skiftede arbejde.
Vi har været en tur i Thailand og vi går stadig og fordøjer alle de fremmedartede indtryk. På tre uger kan man jo nå utrolig meget. En uge i Bangkok, en uge nordpå hos private venner og til sidst en uge i Jomtien der ligger lidt syd for Pathaia. 



Det sædvanlige? Sokker til Asta selvfølgelig. Vi kørte en hel del, så nu har hun sokker håndstrikkede i Thailand. Jeg fandt kun en garnbutik derovre - og den var fyldt til randen med acrylgarn, så det fik de lov at beholde.
Jeg har lidt svært ved at finde mig selv efter vi er kommet hjem, men det føles som om det er ved at komme nu. Tænk - jeg er gået i seng ved 21-tiden hver aften og det lige inden jeg faldt i søvn. At jeg så hver nat er vågnet kl 3 og været helt FRISK har så været ret så træls. Jeg har så bare lagt mig og "sovet" videre og her i weekenden har jeg taget formiddagen med, men måtte gå i seng kl 23 i går aftes. Mon ikke det værste er ovre nu - det føles sådan lige nu.

Og så er der født de skønneste hvalpe - og en af dem skal jeg have.

lørdag, januar 28, 2012

Koldt på bloggen - - -



Faktisk så koldt at billederne er oldgamle og fulde af sne! Strikketøj? Hmmm - gemt, men ikke glemt. Nej nej - det er ikke gemt, det ligger lige først for og skriger på opmærksomhed.
Hund? Stanley er heller ikke glemt - og der er en ny lille hund på vej! Den bliver født om ca 3 uger. Derefter skal der jo gå 8 uger hos hundemor før den kan flytte hjem. Altså hjem til mig. Så skriver kalenderen midt i april.
Vente vente vente - jeg må hellere lette r.... og få et eller andet fra hånden - - -
Som om?

mandag, januar 16, 2012

En tyv i huset !


Bare rolig - det er den her fætter der er tale om. Jeg fik denne iPad i julegave af min mand og skærmen er næsten slidt op. Jeg har i hvert fald brugt den utrolig meget. Krydsord, finde ord, sudoku, kabaler, tv, musik kort sagt: alt muligt tant og fjas. Godt jeg har de her sokker - strikket sidst på sommeren til Asta, men glemte at fotografere dem inden hun fik dem - så her er de.



Og de her - ? - ja ja - jeg begyndte jo før jul, sidste år ( ha ha) - og så er der jo den vifte - joooe, den er færdigstrikket - meeeen, selv om jeg dagligt glor arrigt efter posen den opholder sig i, så er der ikke syet så meget som et sting på den. ØV!
Nu vil jeg slå masker op til en ide der lige er kommet til mig - roooolig nu - ikke noget særligt (vel er det da så) men en lille ting til en lille fyr.