Flere trøjer

Trøjer

UHA der er snart gået et år siden de tre her fik nye trøjer.

Cecilia som poncho

Denne MÅTTE jeg bare strikke! Men som bluse? Nix, men som poncho er den jo helt på toppen. Så jeg strikkede og strikkede som en gal. Der blev taget ud og strikket, ganget og divideret, og lange ærmer fik den også - det kan så ikke ses på denne selfie, men det kan mønstret og det er da hovedsagen. Jeg strikkede den i påsken ved Gardasøens bred og har ikke brugt den en eneste gang, da der ganske enkelt har været for varmt til at alpacauld og hedeture kan være i den samme trøje/poncho.
Ja ja ja, jeg skal nok! Altså sørge for et billede af hele Cecilia!

Et lille norsk pust - på dansk altså



 

Egentlig er min værktøjstaske til strikkepinde ikke fra Norge, men ideen er fra nogle norske grupper på facebook. Der skrev og viste flere begejstret om den, og til sidst kom det frem at den kom fra "Biltema". Hmm, de må da være nettet? Jow da, 129,00 kr - hvad med Danmark? Jow da (igen) Ålborg og Horsens, så det blev skrevet bag øret og udråbt til dem der gad høre og se. VUPTI og julemanden kom med den til mig. At min datter så havde haft lidt besvær med at få manden ud fra forretningen er en anden historie.

Men hvor skal jeg have de tykke pinde? ;-)





 

At strikke uldne babytrøjer efter opskrift er ikke altid let. Lige inden vores yngste fik at vide hvilket køn vores kommende barnebarn har, strikkede jeg en lysegrå Marius op til ærmegabene. Det blev blå mønsterfarve, for det er en dreng der kommer.



 



Dernæst blev det blå opbrugt på en hel trøje, men men men, de synes begge vide i det så på den igen. Denne gang efter en gammel opskrift der blev mikset med mariusmønstret og lyseblå med hvid for at gøre hele herligheden yndig. Det må små nyfødte drenge nemlig gerne være.

 

På de norske mariussider har jeg set masser af billeder med tre stk trøjer fotograferet på denne måde. Nej, de er ikke strikket på en uge, men gennem laaang tid, for mønsterstrik er ikke lige min spidskompetence.             

 

 

Når så alle de farver er ved at tage pippet fra mig, så strikker jeg lige et par karklude. Med marius, først med ny mønster på hver pind, dernæst med ny mønsterrække på hver anden pind.

For resten: den blå trøje er ikke i stykker - den er bare ikke syet sammen under ærmerne da det er en størrelse "til næste vinter".

 

 

 

Juni - en travl måned!

Især når der pludselig er en datter der skal giftes! Det blev pludselig, fordi der var et æbletræ der ikke ville blomstre særlig tidligt og fordi der var en bestemt dato det helst skulle være. Og sådan blev det: finde kjole, sko, frisør, sted at holde det og en syerske der kunne korte kjolen af. Jo jo, og kjolen hentede vi så eftermiddagen før brylluppet!!! Så kunne jeg da næsten sove om natten igen. Alt gik godt og glade ser de jo ud.

Tillykke endnu en gang!



Knap en uge efter tog vi på ferie. Som sædvanlig med en god omgang strikketøj i bagagen. Især denne Mariusgenser til Asta. Størrelsen er i orden og juli stod for døren.

Der er nu noget ganske særligt over de norske striktrøjer. Der er stadig store planer om mønsterstrik med norsk inspiration.

Ulden Marius - lige hvad jeg mangler!

Efter længere tids strikkeri afbrudt af tænken, tællen og målen i en grad der sjældent er set på matriklen her, så er jeg nu ejer af en VARM ulden trøje. Mønsteret hedder "Marius" og det er det bedst kendte og højest elskede af de norske mønstre. Når først garn, pinde og strikkefasthed går op i en højere enhed så forstår jeg det godt. Det er bare lige ud af landevejen på bolen og op af ærmerne - så sættes det hele på en pind og det sjove begynder.
Det sjove holdt så ganske pludseligt, for da trøjen var færdig opdagede jeg at der var sneget sig et nøgle garn ind midt på bolen som havde et andet partinummer. Så nu har jeg en hverdagstrøje som næsten kan få mig til at ønske mig lidt efterår.

Jeg er godt igang med den næste Marius. Den er til Asta og egentlig startede jeg på den sidste år, men hun voksede fra den inden jeg kom op til mønsteret. Godt det samme, for nu har jeg da øvet mig på Viktoria og grydelapper inden mønsteret på Astas trøje.

Lily - de blødeste blade

 

Ja, det hedder modellen her.Den er i bogen: "Mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe. Den kom på pindene ved Gardasøens bred i sommer og gled stille og roligt af pindene oppe i sommerhuset ca 10-12 dage senere.

Syet sammen blev den så i lørdags for da havde jeg akut brug for den. Knapperne bliver nok skiftet ud når jeg ved lejlighed kommer forbi en knappebutik. Garnet er "duett" fra SandnesGarn 55% bomuld 45% uld. Blød og lækker. 

Sokkerne her er blevet færdige i vinterferien og nye er på pindene. Herover et par til mig selv, de har været længe om at blive til for jeg har startet på dem 3 gange. Mønstre kan ikke ses i garnet så de er bare i ret.
Sokkerne nedenfor er til Asta. I yndlingsfarverne.

Og Jussi? Han fylder 1 år i dag. Det er fejret med nus, lun kage og dejlig kylling i aftensmaden.

Fra ide til færdig trøje

At strikke med flere farver, sådan i mønster, det vil jeg gerne - og her var da lige en model som både er smart og ser let tilgængelig ud. Men - jeg havde ikke garnet, men en masse andet inde i garnrummet - den stjerne der???  Pæn, ja ja, men - 

jeg brugte en masse tid på at lave den "perfekte" stjerne. Den fra "Søndag" er pæn, men der manglede det her "noget" som er uforklarlig.

Min ser sådan ud. Den står til fri afbenyttelse hvis du syntes du kan bruge den.
Så skulle der strikkes - og så var opskriften oppefra og nedefter! Nix, det gad jeg altså ikke. Altså tælle masker og starte nedefra, derudover så var jeg lun på en perlekant. Indtagningerne over stjernerne under halskanten mener jeg at have set på et billede fra Grønland - altså sådan cirka. 

  

Og sådan ser det færdige resultat ud. Det er ligefør jeg skal kontakte ugebladet Søndag, men skal jeg undskylde for at have hugget ideen eller takke for ideoplægget? Det er nok bedst jeg lader være og så stille glæder mig over at det faktisk er blevet til en brugbar trøje.
Den hedder: Kæmpetrøjen Wictoria!

Viften - - -

 

 

Tjaae - det hedder den jo, men jeg kalder den: Den japanske djævel. Svær at strikke? Nej nej, men opskriften er aldeles mangelfuld. Flere ting skal man ligesom selv finde ud af. Sjusk, det er hvad det er!  

 

 

Lækkert garn? Nix - det er Kaunigarn og hver gang jeg har haft noget her på matriklen så har der været halm nok til at holde en mindre gård kørende - sådan lidt overdrevet;-)
Godt nok ved jeg at får kan gå i strøelse, men kun Kaunigarn er fyldt med halm/avner.
Blødt efter vask? Ikke efter første vask.

Heldigvis passer den mig fint så mon ikke den skal vaskes flere gange.
Konklution: ALDRIG mere Kaunigarn her i huset! Det er ganske enkelt for dårligt. Marianne Isagers opskrifter? Jeg ved ikke rigtig om jeg gider - - - 

Ham her? Han er ligeså fræk som han ser ud til.

Julepynt

Eller - det ligner da. Efter at jeg begyndte at strikke med flere farver - I ved - sådan bare begynde uden at vide en disse og på glatte skinner derudaf. Ja, og sådan så det så også ud! Så måtte jeg jo pænt begynde forfra og hvad kan være bedre end at strikke ægte retro efter en bog der er ca 45 år gammel og har kostet 4,85 kr. Jeg har plaget min mor om denne trøje, men men men, det fik jeg ikke noget ud af. Nu har jeg så strikket vidunderet selv - til Asta selv følgelig. 



Det ser da ud til at den kan bruges. Hun gad godt nok ikke prøve den da hun fik den, men det er da vist gået over.

Et blødt indlæg

Hvis der er det mindste tvivl: både hund, trøje og barn er MEGET bløde. De er også rare at røre ved, faktisk så meget at barnet med lethed smutter i en varm uldtrøje på en god forsommerdag. Men nu er det jo også Mormor der har kreeret farveladetrøjen her. Altså - æææh - garnet er da købt som beset på nettet og det er jo faldet ud til den gode side. Farverne forstås. Der er da underlige farveskift og mindre kreative KNUDER på det, men alt forladt: det er blødt blødt blødt og utrolig lækkert at strikke med.



Heldigvis er trøjen rigelig, men der er jo også et stykke tid til at efteråret sætter ind - håber jeg. Og to-årige har det jo med at vokse ukontrolabelt hen over en sommer. 

Garnet er et sokkegarn fra Crystal Palace Yarns. Det hedder Mini Mochi og det koster en bondegård. Jeg har set man kan købe det her i landet, men så koster det bare endnu mere. Så hellere spare lidt håndører og få det leveret til døren.

Det har endnu ikke været muligt at fotografere Påfuglen.



Godt nytår!

- nu når den ikke kunne blive færdig til jul, så må det jo blive en nytårsgave. Billedet er taget udenfor i hast, da frosten var ligeved at frysetørre trøjen. Det tror jeg ikke den har godt af. Nu må jeg så vente spændt på om der kommer et billede af trøjen med indhold.

Til sidst vil jeg ønske alle der har klikket ind på min blog i løbet af det sidste års tid et rigtig godt nytår. Håber vi "klikkes ved" i det nye år.

Dagplejetrøje

Tak Mormor, den kan jeg da sagtens bruge, især efter at du har strikket halsen om. Også sokkerne i samme garn er fine, men de kom ikke med på billedet.


Såååå stor - faktisk så stor at man kan løbe fra Mor og hen og "rydde op" i Mormors garncirkus - altså en del af det.


Men det søde barn rørte selvfølgelig ikke Mormors sager for hun fik at vide at det må man ikke.
Det lyder godt nok let og rosenrødt, hva`?

Og så har jeg ikke 300 knappenåle til at blogge det hvide sjal med - endnu altså.

Jo tak -

- Mormor, jeg kan godt passe min nye trøje. Kan jeg få sokker der passer dertil?
Måske Guldklump, måske. Men mon ikke det bliver sådan. Der er jo også trøjen i de glade farver og så alle sjalerne - og Mormors arbejde.

En god start -

- er jo ikke at foragte. Selv om manden min mente at det da måtte være forkert at slå op med to farver. Han kendte jo ikke noget til sokkegarn, men det gør han så nu ;-)



Gentog den gode start et par gange mere - og endte med at lave en god slutning. Håber jeg. For et-årige har jo et stort hoved i forhold til omkredsen af deres hals. Jeg slog en maske op i hveranden maske jeg lukkede af og fik en løs aflukning der kan give sig.



Sådan ser den så ud - altså på den ene side. Nu venter jeg på modelbilleder fra ejerinden - altså hvis hovedet kan komme igennem.



Lagde du mærke til at snoningerne sidder lige i midten OG over indtagningerne til raglan. Blærerøv? Mig? Nej nej, jeg har været så snydeheldig at det nærmest er ubeskriveligt.
OK - så lidt blærerøv da ;-)