Juni - en travl måned!

Især når der pludselig er en datter der skal giftes! Det blev pludselig, fordi der var et æbletræ der ikke ville blomstre særlig tidligt og fordi der var en bestemt dato det helst skulle være. Og sådan blev det: finde kjole, sko, frisør, sted at holde det og en syerske der kunne korte kjolen af. Jo jo, og kjolen hentede vi så eftermiddagen før brylluppet!!! Så kunne jeg da næsten sove om natten igen. Alt gik godt og glade ser de jo ud.

Tillykke endnu en gang!



Knap en uge efter tog vi på ferie. Som sædvanlig med en god omgang strikketøj i bagagen. Især denne Mariusgenser til Asta. Størrelsen er i orden og juli stod for døren.

Der er nu noget ganske særligt over de norske striktrøjer. Der er stadig store planer om mønsterstrik med norsk inspiration.

Ulden Marius - lige hvad jeg mangler!

Efter længere tids strikkeri afbrudt af tænken, tællen og målen i en grad der sjældent er set på matriklen her, så er jeg nu ejer af en VARM ulden trøje. Mønsteret hedder "Marius" og det er det bedst kendte og højest elskede af de norske mønstre. Når først garn, pinde og strikkefasthed går op i en højere enhed så forstår jeg det godt. Det er bare lige ud af landevejen på bolen og op af ærmerne - så sættes det hele på en pind og det sjove begynder.
Det sjove holdt så ganske pludseligt, for da trøjen var færdig opdagede jeg at der var sneget sig et nøgle garn ind midt på bolen som havde et andet partinummer. Så nu har jeg en hverdagstrøje som næsten kan få mig til at ønske mig lidt efterår.

Jeg er godt igang med den næste Marius. Den er til Asta og egentlig startede jeg på den sidste år, men hun voksede fra den inden jeg kom op til mønsteret. Godt det samme, for nu har jeg da øvet mig på Viktoria og grydelapper inden mønsteret på Astas trøje.

Marius - og så mig!







Flerfarvestrik har jeg aldrig rigtig givet mig ud i. Men så kom Marius og jeg var solgt - for sådan et bette mønster måtte jeg da kunne strikke. Tjaae - jeg virkelig knoklede på som en gal og så blev resultatet dette:

 

Virkelig ikke et udseende der gjorde mig hverken stolt eller glad, stædig måske. Hvis nu det blev vasket og strukket godt? Hmmm - - - min Mor sagde man skal passe på ikke at stramme trdene bagpå og min søde moster Åse sagde at: sådan bliver det altid! Nå, hvad så? Strikke med større pinde på mønsterdelen? Der var gang i små grå og pludselig havde jeg løsningen: der skal strikkes bevidst løst/slasket i mønsteret.    

At jeg så brugte dobbelt garn for at strikke på tykkere pinde gjorde det hele sådan lidt mere - spændende? Det lykkedes og et umage par var født, ja ja, så strikket da.

Straks måtte en mere i stor størrelse sættes igang. Nu har jeg så nærmest en hel lille familie af Mariusgrydelapper. Grytekluter hedder det på norsk. Jeg har jo købt den ubeskiveligt dejlige Marius Strikkebok hvor der fortælles om den dejlige historie der er om mønsteret og designeren. Og opskrifter på næsten alt med Mariusmønster. 

På facebook er der selvfølgelig flere grupper for Mariussumaner og der gås der amok i farver og flere ideer til hvad mønstret kan bruges til.

Især de norske strikkere strikker en klassisk Marius på nærmest INGEN TID!!!! Imponerende.

Her skulle der have været et billede af et par sokker, men ikke om jeg kan finde det. Pyt, for der kommer snart mere. Sokker, karklud og trøje med Marius. Selvom det ikke lige er en stor ulden trøje jeg står og mangler lige nu.

Blogtørke? Sikkert, og jeg er ikke den eneste i blogland der er gået lidt i stå og har andet at lave. Det er vel egentlig et positivt tegn at der ind imellem er lidt langt mellem skriverierne - men jeg er nu glad for at følge de blogs der skriver dagligt.