onsdag, december 26, 2007

Glædelig jul !



- og så skulle jeg lige prøve at tage billeder udenfor i mørket.Ikke helt let,men hvis nu jeg læste brugsanvisningen ville det nok være en smule lettere.God jul:-)
Og jeg skal nok snart vise lidt strik igen - det er jo ligesom om at det er det der er meningen med min blog.

onsdag, december 19, 2007

Der er stadig liv


Både i mig og naturen.Strikker på et par sokker med mønster om dagen i taxaen - og falder i søvn om aftenen.Heldigvis begynder det snart at gå i den rigtige retning hvad dagslys angår og så plejer energien at vende tilbage igen.Billedet? Jeg syntes altså selv det er godt "skudt" af mig - og så er den da sej,kejserbusken,stå der og blomstre midt på vinteren hvert eneste år.
Nåååe ja - og i går trævlede jeg et kvart sjal op.ÆV!

søndag, december 02, 2007

SMS-handsker


Lavet af det blødeste uld til kolde morgenhænder.At de er grønne skyldes ikke opskriftens billede,men at grøn passer perfekt til vores ældste datters vinterfrakke.
Du kan strikke dem efter denne opskrift.

Har du virkelig tænkt dig -



- at gå i nogen af de sokker? Har min søde familie sagt til mig.Som om de ikke ved at der er støvlesæson i mindst tre måneder fra nu af.Lidt ret har de vel egentlig,for det flotte firefarvede garn er nu altså pænest som - garn! Men det der "boblegarn" er noget nyt sokkegarn fra "REGIA".Og de var slemt stolte over at have det i butikken hvor jeg købte det.

lørdag, november 24, 2007

Flower Basket Shawl




Endelig!Da jeg bedst kan lide at tage billeder af mit strikketøj udendørs,så har betingelserne ikke været alt for gode den sidste tid.Til sidst måtte jeg sætte det op i gardinet for at få det hele med uden at det fløj væk eller blev våd eller med for meget lys! Lys,ja.For en tung og småhidsig vintersol kan altså godt give for meget lys til et sart sjal.Det er strikket af 75 g Kid Seta,70% mohair og 30% silke.Superlet - og megalækkert.

søndag, november 11, 2007

Jamen - jeg strikker da!


På tre ting og helst samtidigt.Et sjal er nu sat på pinde og to par sokker er på vej mod tåen så det er da godt nok - ik`?Nååe ja,og så er der et sjal jeg "kom til" at starte på for en ugestid siden.MEN - når nu det røde sjal her er tørt og vejret er godt (HA)så skal jeg fluks sætte nye billeder på bloggen.
Egentlig bruger jeg min tid skrupforkert for tiden,men der er altså rigtig mange der lægger mange flotte billeder ud på nettet af ting de har lavet.Det er en evig og uudtømmelig kilde til inspiration.Men men,så går der tid fra min "strikketid" og blogge?HA! Det bliver til for lidt,for jeg vil ikke dagbogsblogge - men elsker når andre gør det.

lørdag, oktober 20, 2007

Sokker - igen!


Billedet er taget ved Mosel i solnedgangens skær - aaah,hvor er der dejligt!Egentlig ville jeg have påbegyndt et sjal,men jeg startede to par nye sokker.Min mand fatter ikke en disse - men det gør de jo ikke - sådan nogen.
Her må jeg nok hellere indskyde at jeg stadig går med bare tæer i sandalerne.
Og hvis du har siddet og tøffet rundt på min side før,så tænker du måske noget uskriveligt om mig og sjaler (ja,ja,og sokker)men mit Flower Basked er færdigt men ikke blogged.Det skal lige vente nogle dage til hunden er nede på normal glædesgrænse efter at have været passet ude i 8 dage.Jeg udspænder nemlig på gulvet og 33 kg glad hund og så det lækre sjal - NIX!
Et nemt mønster der giver sig ud for mere end det er - altså når det er strikket.Du kan finde det her
God fornøjelse!

torsdag, september 27, 2007

Efteråret ligger på spring


Bare et billede af et træ her i nærheden.Og så er der nogen der ikke kan lide efteråret!Det er flammende smukt og hyggeligt.Strikkevejr vil nogen sige,ja ja, jeg strikker STADIG på det dersens sjal og jeg er snart færdig - og går tidligt i seng hver aften.Tage det med i taxaen?Nej,det går ikke.Det er for stort,men til gængæld vokser der et par sokker frem.Nyd nu årstiden!!

søndag, september 09, 2007

Endelig!




Endelig endelig færdig!Hold da op hvor har de været kedelige at strikke.Ingen mønster,kun en rib og til sidst en ny slags tå som ser lidt langstragt ud,ja,man skulle tro sokken har en næse - en lang en af slagsen!Mønstret er lidt sammenbikset og som sådan vellykket,men de er grå,alt for grå - så de bliver nok slidt op - altså når man en gang ud i fremtiden skal til at gå med sokker igen.
Selv Stanley syntes de er kedelige - - - - -

lørdag, august 04, 2007

Medbestemmelse,selvstyre eller oprør?


Ja hvad ved jeg? Egentlig ville jeg strikke et par sokker med et fint lille snoningsmønster,men da jeg efter ca 5 cm ikke kunne se det så brast den ide.Eller rettere så bestemte garnet at det ganske enkelt ikke ville vise snoninger eller andet pjat.Så jeg er igang med at strikke rib og det kan så småt tillades - af garnet forstås.
Næste gang må jeg finde noget lyst garn så anstrengelserne kan ses.Men intet er så galt at det ikke er godt for noget,som man siger,og et par enkle "hurser" er da heller ikke at foragte.
Selv om jeg helst vil bestemme over garnet og ikke omvendt.

tirsdag, juli 31, 2007

Pomatomus



Advarsel!Strik ikke disse sokker mens du ser TV!Så er der nemlig fare for at du bliver aldeles skeløjet og det går jo ikke,vel?
Men hvis du er stædig som et æsel og syntes om mønsteret så er det med at gå i gang.
Jeg mener at jeg nu har tilladelse til at smække fødderne op på alle de borde jeg kommer i nærheden af - fra november og et halvt år frem.

Hvis du vil se mønsteret så er det her

lørdag, juli 28, 2007

Sommersokker


Vel hjemme efter en varm ferie har jeg nu fået taget billeder af mine hvide sokker.De var færdige inden vi kørte.På turen har jeg strikket en katteseng - håber jeg! - for den skal valkes og garnet er uprøvet - af mig altså.Jeg er også færdig med et par VILDT FLOTTE sokker men sysammenkonen (mig) har ikke haft de der ti minutter der skal til,i fred og ro forstås.
Mønstret kan du finde her

fredag, juli 06, 2007

Sommertid - Strikketid - Blogtid?


Med denne beroligende udsigt takker jeg af for en stund.Blot for at tage på ferie med strikketøj og forventning om at hygge mig fra morgen til aften i et væk.Sokker,sjal og kattesenge er på programmet for denne sommer.En HF-UFO kommer måske også med på tur og garnet til en sommertrøje også (det var også med sidste år).GAAA holder stadig sommerpause - fra sidste år - og kan passe sig selv en månedstid endnu.
Jeg pakker på livet løs - GOD SOMMER!

onsdag, juni 27, 2007

Sommer,sokker og sjal


Det er en varm cocktail!Men vejret "hjælper" for tiden,blæst,regn og lave temperaturer - ÆV!Jeg er også igang med en sommerbluse - meeeen - det går ikke for godt.Jeg gider den simpelthen ikke.Ærgerligt,for jeg kan nu godt bruge en hjemmegjort bluse,altså hvis sommeren kommer igen.

tirsdag, juni 19, 2007

Næste hund?

You Should Own a Poodle

Lively, smart, and graceful.

lørdag, juni 16, 2007

Jeg sidder - jeg sveder - jeg strikker -


Men det holder altså lidt hårdt!31 graders varme i skyggen er varmt - meget!Og sokkegarn og fin fin silke-mohairgarn er altså også varmt.Men heldigvis er der aircondition i taxaen og vupti har mor her strikket to halve sokker! Ja,nemlig ja, to halve.Fordi så bliver de ens og det ser da prof ud.Jeg tror heller ikke jeg gad strikke en mere når nu jeg godt kunne finde ud af at strikke den første,men det er en anden snak.

Anden snak er også at vejret HAR skiftet og varmen i bilen er tændt igen og alt er normalt - vejrmæssigt altså.

lørdag, juni 02, 2007

Sokker med aircondition?







Jeg er lige ved at tro det - det står da næsten på etiketten.41% uld,34% bomuld og 25% polyamid er en utrolig lækker blanding at strikke med. Der er også 10 års garanti - på garnet eller det man strikker? Det er egentlig også ligegyldigt,nu får min mor et par nye sokker og hun har selv valgt garnet - hun ved det bare ikke.
Hvis du har lyst så kan opskriften hentes her.

onsdag, maj 23, 2007

Min blå bluse er en - blues :-(


Sigsaggen er død,altså trævlet op,og en ny er påbegyndt med fare for at garnet bliver slidt op inden der kommer et resultat ud af det.Det går laaaangsomt, for når det er da KEDELIGT når det ikke bare stryger derudaf!Det går faktisk meget bedre med et par sokker der bliver lavet i pauserne på mit job - det er svært at holde fingrene fra dem om aftenen og så er det at den der blues bliver en blues og ikke en bluse.Fornuft? Hvor?

søndag, maj 20, 2007

Sådan - Islandsk viftesjal




Endelig fik jeg taget blærebilleder af vidunderet.Dansk forårsbrise er ikke til at lege kanonfotograf i - i hvert fald ikke med et sjal som motiv,det vil flyve ad H til.Først en tur op i gardinerne - ja ja, tosset er man jo - og i dag måtte manden så lige sættes i sving.Jowda - jeg kan godt se græsplænen trænger til en ged eller et par heste,men det må vente til jeg får tid og måske kan græsklipperen køre igen i år?

torsdag, maj 17, 2007

Hårdt arbejde

Syntes jeg altså! Trille rundt på gulvet og få et sjal symetrisk - bare nogenlunde.Missionen er lykkedes og nu venter jeg bare på at det skal tørre.Når det engang skal vaskes så vil jeg gøre mere ud af de kønne rundinger,det fortjener møsteret.Ville egentlig have ventet med at sætte det på bloggen til det var helt færdig,men den gik ikke.Det er nok fordi jeg syntes det er ret blæret at jeg har lavet sådan et sjal.Simpelthen!