søndag, marts 01, 2009

Endelig strik!


Med knapper. Tænk - min knappedame har tonsvis af søde,særlige og mærkelige knapper - og jeg skulle bare bruge tre!


Strikket på pinde nr 3 og det har taget en uendelighed at gøre den færdig. Begyndte faktisk på den midt i juli måned, mens vi var på ferie. Hurtigt havde jeg et halvt rygstykke - og hold da op hvor har den lille trøje kørt hundredevis af kilometer og det endda i taxa. Resultatet af de mange gange det stakkels strikketøj har været taget frem og pakket ned igen for ikke at nævne hvor ofte det har ligget på sofaborde og i bilen var at jeg kunne se at den trøje er beskidt - ganske enkelt!


Her er den så - efter en hårdt tiltrængt gang vask (vandet blev kulsort) og klar til at komme på Mormors yndlingsmodel.


Sådan! I favnen på Mor mens Olde og Morfar drikker kaffe til Mosters fødselsdag giver Asta den som supermodel og Mormor som kanonfotograf.
Kanon og kanon - krudtet var vist lidt vådt, for mit fotografiapparat tænker sig lige lidt om inden det ligesom gider tage et billede og så er Astas jubelgrin altså pist væk! ÆV! Men sød det er hun og så mangler hun sokker, siger Mor.
Så den tænker jeg så lige over - måske mens jeg syr en trøje færdig jeg strikkede sidste år?

5 kommentarer:

Nusse og Nørkle sagde ...

Lækker trøje og supersød unge, så pyt med smilet :-)

Sascha sagde ...

Ej hvor er den blevet lækker, både trøjen og barnebarnet ;-D

svit sagde ...

Lækker unge! Lækker strik! Hvad kan man så forlange mere? Et par sokker måske? Det kunne da ikke tage dig lang tid at strikke et par eller to i str. lille-bitte?

Strikkeheksen sagde ...

Hvor er det en skøn trøje og en herlig unge :-)

Karin Grøn sagde ...

Den er bare så flot den trøje til en dejlig unge. Så kan foråret bare komme an