lørdag, september 19, 2009

Tømmermænd,"brand" og flyttekasser?

Og hvad mener jeg så med det? Ligner det en munter havefest der er gået over gevind?
Tjaae - det er det nu ikke.Det er et hus der får nye vinduer hele vejen rundt på en gang.


Festligt,ik`? Det mest festlige er vel egentlig at vi ville have haft det sidste år, men da vi var hos tømren for at få det endelige tilbud, så fandt vi ud af at det skulle være en anden slags. Ikke plastik, men træ med alu udenfor. Heldigvis glemte de os og vi spurgte ikke til dem.Der var blevet koldt og alene tanken om at få nye vinduer - UHA-DA-DA!


Så kom der skisme tilskud til vinduerne! En glimrende ide. Det udlignede lige præcis forskellen på prisen på plastik og træ/alu.


Flot,ik`? De dersens træstykker er nye (de gamle på denne side var rådne) og der skal males med en mørk grå farve i stedet for det rå træ og den der fimsede grå.


Brand? Nej nej, heldigvis ikke, men der skulle lige slibes under vinduerne og skydedøren med en vinkelsliber - flot,ik`? Det stads kom ind overalt!


Flytte hjemmefra? Det var da lige før - men nej du - det er såmænd bare mit (noget af mit) garn der ligger og hygger sig her midt i stuen. Det garnværelse - mamma-mia!! Hold da kæft det trænger til en større renovering. Ligesom alle vinduer hele vejen rundt indenfor.

Strikke? Hvad er det? OK, lidt i taxaen på en trøje til Asta (den ser ud til at blive for stor) og en række på det hvide sjal i ny og næ. Det bliver til for lidt, men mon ikke det kommer igen?

2 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Bagefter er det jo ren nydelse og fint er det blevet, men pyh for et mas - al det støv og hovedrengøringen bagefter. Håber dit garn har overlevet :-)

Gittemay sagde ...

Når enden er god, er det ikke så skidt endda. Ikke mere end, hvad der kan fjernes igen :-). Men det er anstrengende, mens sådan noget står på. Godt ser det ihvertfald ud :-)

KH Gittemay