lørdag, december 26, 2009

Glædelig jul!

Sneen væltede ud af himlen og trafikken gik i baglås to dage før jul - og jeg kørte børnehavebørn og SFO-børn der har forældre der står i butik. Naboens julelys tog sig uforskammet godt ud da alle strabadserne var overstået.

Om vi grillede ænderne? Gæt selv! For manden min vil ikke grille med mindre vi vil sidde ude og spise!

Om det er fedt at få julegaver? Når man sådan er ca 15 mdr gammel? Hvad tror du?

Knab så fedt at man ikke kan bruge sin gyngeko før den er samlet.

Når den så er samlet har det kvikke barn jo fundet ud af at kassen kan man danse og hoppe på. At man så ikke kan komme op på koen baglæns er da også noget pjat - og damesadel har den heller ikke.
Godt Mormor rystede op med en Babyborn af den bløde og lette slags. Den kan man nemlig hæfle rundt med uden der skal skrues først.
Julestrikkeriet? Pokkers! Det blev ikke færdigt, men der er ikke langt igen.

1 kommentar:

Gittemay sagde ...

Herlige billeder :-). Ak man mindes jo dengang....nu er der ikke meget legetøj under træet længere.
Også glædelig jul til dig - selvom den er ved at være ovre for denne gang.
Hav en dejlig aften.

KH Gittemay