fredag, april 20, 2012

Endelig! Eller: nu med hund.


Tiiiil angreb! På ræven, som ligner et legetøj fra tiden før nu. Tænk - at rejse i uendelige tider og så komme et sted hvor der findes legetøj man kender. Og ikke kender. Her går vi helst ikke ned på udstyr.


Nuttet - ik`? Men tro nu ikke han er sådan hele vejen igennnem. Han er en Gårdbandit (kennellen han kommer fra) og han lever i høj grad op til det - især banditdelen af navnet. Gårddelen - både racen og i høj grad hunden - det MÅ altså være en fejl! Det er en LÅRhund. Han kan være i selvsving af legeiver eller løbetosset, men et lille løft op på Mors skød og det bette kræ falder i en dyb dyb søvn.
Godt han ikke bliver så stor.



2,2 kilo yndighed. Godt man er kommet et sted hen hvor der ikke bare er legetøj, men også store drabelige stykker legetøj så man kan spurte rundt og vise sig som en anden 5-års knægt. Jussi kan nemlig godt både løfte og løbe med ringen her. Som er en gammel sag fra 1988 da vi fik vores første hund, en collie. Den er flittigt brugt i alle årene, men jeg havde ikke regnet med at så bette en hund ville fræse afsted med den.



Nåååe - så du tror det heller ikke ?


Sådan! Man kan jo selv finde ud af at "de andre hunde" ikke har vidst hvordan sådan en ring skal bæres korrekt ;-)
Ja, kry det er han, men han er også ræd for biler og det der med at gå i snor er en by i Rusland. Så der er noget at arbejde med.



Oooog - så strikkede jeg lige et par sokker til Asta inden påskeferien. I ferien strikkede jeg et par forårssokker til mig selv - men de er ikke fotograferet og der skal også skældes lidt ud på garnfabrikanten, og der skal jo dokumentation til.

Gad vide om Jussi kan sove mens jeg strikker? Altså sove "på lår". Han har 2 kurve, 1 hyggehule og 2 siddehynder på gulvet så mon ikke han kan sove et andet sted? Altså bare engang imellem.



2 kommentarer:

Lea sagde ...

Liv og glade dage kommer med en lille hundehvalp. Den skal nok udvikle sig til lækkerhund.

Helen Ørndorf sagde ...

Tillykke med den lille bandit, han skal nok skabe liv i huset og strikkekurven :) Min hvalp har lavet garnreder af mine nøgler, men skidt pyt, der er også afstresning i at vinde garn op.