torsdag, februar 03, 2011

Små skridt går også fremad

 - selv om det går langsomt. For et par dage siden kunne jeg trykke tandpasta ud af tuben. I dag har jeg klippet en negl på venstre hånd med min højre hånd - JUHUUU! Men et bad tager stadig laaang tid. Det er tommelfingeren der er lidt langsom til at komme i gang igen.
"NETTO" fik mig lokket af huse i dag. De havde "Barbapappa"-dækkeservietter og sådan nogle "manglede" jeg jo - barnebarnet er stor fan af tegneserien og mormor her har kun kork og juledækkeservietter. Og pludselig blev jeg lokket! Helt ude i hampen - men jeg kom til at købe 16 nøgler gammelrosa ragsokkegarn! UPS! Men pyt - mon ikke det vil være godt at "varme op" med når mit håndled bliver løsladt den 18.
Undskyld alt det brok - men der er da også noget godt - jeg har læst 3 Camilla Läckberg-krimier og er nu igang med "Jordens Søjler" og "Alfabethuset" - jo jo - to på en gang, man skal jo ikke kede sig. Vel?

3 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

dejligt at du har fået læst så meget og du stadig har mod på strikningen. Jeg har en dårlig hånd efter et kattebid, der ødelagde en sene til tommelfingeren og iøvrigt gav blodforgiftning og operation. Jeg har trænet den op til næsten at have normal styrke trods skadet sene ved hjælp af strikning, så lige så snart dit håndled får grønt lys må du i gang. Det er en rigtig god måde at styrke håndleddet på. Held og lykke med det.

Dortheivalo sagde ...

Uha, som jeg føler med dig. Jeg håber virkelig, at du snart bliver mere mobil med den hånd.
Pas godt på dig selv

Anita Tørmoen sagde ...

Så uheldig du har vært:(