onsdag, januar 02, 2013

Som tiden dog går/løber


 Eller er det bare mig der bliver ældre? Lad være med at svare på det. Tiden flyver og det føles som om julen kommer masende en gang hvert halve år. I London har de juletræer af whiskytønder - jeg så det her og måtte trække på smilebåndet.


 
 
 
Et besøg på en pub blev det også til og her fik den ikke for lidt hvad julepynt angår. 

 



Så er det godt at komme hjem på matriklen igen og hvile øjnene (og benene) og tage det HELT roligt.

Juleaften blev holdt hos ældstedatteren. Asta var desværre syg og mor og bonusfar fulgte efter så de holdt jul under dynerne.  Nytårsaften i sommerhuset med yngstedatteren. Helt roligt - og det bedste? Der er næsten et år til den næste omgang.

Nååe ja - i dag fylder min blog 7 år. Den opfylder vist det der var meningen med den: at vise mine færdigstrikkede frem. Strikker på en trøje der laves om utallige gange mens den strikkes. Det kræver så nogle tænkepauser, som jo er bedre end at trævle op.


4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Stort tillykke med de 7 år og godt nytår. Glæder mig til at se din færdige trøje.

Lisbeth

Lea sagde ...

Ja, tiden løber, og jeg skroller hurtigt forbi en masse blogge og for ikke tit lagt en kommentar.

Strikkeheksen sagde ...

Godt nytår - tænk, at du har blogget i hele 7 år - spændende med den nye trøje :-)

Fru Olsen sagde ...

Nej, du bliver ikke ældre, det er kun dine børn :-)
Kun undrer jeg mig sommetider, når jeg kommer ud i badeværelset om morgenen, og kigger mig selv i spejlet: hvem er hun? Hvem har lukket henðe ind?