torsdag, november 06, 2008

Papegøjesnak - eller bare almindelig pral?



Her er han så - ja,jeg går ud fra det er en han.Hvem vil ellers flyve rundt og gøre sig lækker her i kulden? Han fløjter højlydt og småfuglene skælder ham ud det bedste de har lært.
Egentlig syntes jeg det er synd for både dem der har mistet en dejlig fugl og for fuglen selv.Fange den? Hvordan?

onsdag, november 05, 2008

Undskyld ventetiden


Ja ja - et stort arbejde er det da,men når så det er sagt,så må jeg jo også lige indrømme at det har taget næsten en måned at sy det sammen.Da jeg så tog det i hænderne så tog det under en time at gøre det - idiotisk,ik`oz?


Her et lille nærbillede -


- og her skal du forestille dig en brud i en lys (ikke hvid) kjole med bare skuldre og så lige med svøbet på som sjal.Inde i mit hoved går det fint,men jeg har jo også siddet med det i hænderne da det var færdigblokket.Lækkert vil jeg sige dig.



Den lyserøde krammesag her er også færdig.Nu med tøsesløjfer og hjerteknap i nakken.Det kan vist ikke blive ret meget mere tøsetuttenuttet,vel?
Strikker stadig på flette-snoningstrøjen i taxaen.
- og så er der planerne ;-)

tirsdag, oktober 07, 2008

Prinsessen er kommet



- og jeg er blevet Mormor.Dejligt,jeg syntes bare I skulle vide det og se vidunderet.Mere vil følge,men nu har jeg altså noget andet der skal laves.

torsdag, september 18, 2008

Strikkeblokering - eller vellevned?

Min mor vil kalde det,det sidste! Har tilbragt små 5 dage i det nordlige Italien og turde ikke have mit strikketøj med i flyet - man ved jo aldrig hvad den enkelte securitymedarbejder mener om strikkepinde - jeg kunne jo begå mord med sådan nogle bæster i hænderne.Svaret overlader jeg til garnfabrikanterne men de vil jo gerne sælge så deeeeeee - -
Men et par billeder fra det smukke vinland,de dunkle vinkældre og de lækre oste skulle bloggens læsere da lige have.Jeg har også billeder af alperne der nok så stolte står og kigger op over skyerne med deres sne på toppen - sikke et syn.Ja ja ja - det var første gang jeg prøvede at flyve.Og helt ærligt: hvorfor pokker flyve når man kan køre dertil?
- og næste gang jeg skriver så MÅ der da være noget strik der skal med - tror jeg.




søndag, september 07, 2008

Man er da godt nok SUR!



- når "mor" ikke lige koncentrerer sig om verdens navle.Men jeg mener nu godt at jeg kan tage et billede eller to uden at spørge "mors dreng".Måske mest for lige at fortælle at jeg rent faktisk strikker - men på noget der indtil videre er hemmeligt.Mit alibi er så denne fine lille arantrøje.Den strikker jeg på i taxaen og jeg når da et par pinde eller ti næsten hver dag.
Det hemmelige skal jeg nok diske op med - men senere - og så er der jo alle planerne - - - - - - -

tirsdag, august 05, 2008

Mere lilla til "Lillen"

Endnu en djævlehue af hunkøn og i en lidt større størrelse.



- og et par sokker af sokkegarn der kan vaskes helt almindeligt og som passer til en masse - også i en lidt større str.end "normalt".

mandag, august 04, 2008

Lille lilla - men jeg er ikke helt tilfreds -

- med halslukningen,den slasker syntes jeg,men til gengæld er den nem at pille op når/hvis jeg ser hvordan den skal laves for at være helt perfekt.Den må jo heller ikke stramme.



Til gengæld er jeg helt tilfreds med både sokker og støvler.Tænk - der findes virkelig så små fødder!

søndag, august 03, 2008

Hvad er det?


Tjaae - det er vist noget strikket?


Mønsterstrikket på små pinde? Ja?


Det er da en babyhat! Den er flottest på en model og så måtte jeg jo tage hvad der lige var for hånden.
- og få et link til at virke er åbenbart ikke lige i dag.

lørdag, august 02, 2008

Ammesokker til mor

Selv om det for mig er lang tid siden jeg sidst skulle op om natten for at amme,så kan jeg huske at det bedste jeg kunne gøre for mig selv var ikke at komme til at fryse - især om fødderne.



- og Lillepigen skal da heller ikke fryse om fusserne.

fredag, august 01, 2008

Hun kan altså ikke så godt lide lyserødt!?

Nå? Er det fordi moderen fik for meget lyserødt da hun havde "alderen"? Måske må hun slet ikke få denne her på? Åååh,mon ikke det går.



For der er jo den her med: en djævlehue! Men denne her er da vist en hundjævel af den søde slags - syns jeg da selv.Dem der har set den udbryder: nej,altså! - og smiler:-)



Den har den rigtige facon:



Undskyld,men melonen var fremme fordi jeg har strikket en anden hue der ikke gør sig så godt uden "noget" i.

torsdag, juli 31, 2008

Søde lyserøde småtterier



Eller et stort læs af slagsen er der nogen der mener.

onsdag, juli 30, 2008

Ferie - under et træ



Det lyder jo ikke som noget der er vildt tiltrækkende,vel? Men når så strikketøjet er med og der er en baby på vej (Mormortitlen er indenfor rækkevidde)så er det ikke så ringe endda.Træet stod nede ved Gardasøen så udsigt og vejr var også i top.Og til min store overraskelse så opdagede jeg at uld er utrolig skønt at strikke med midt om sommeren.Uld ja,for "Lillen" kommer til oktober så alt hvad der hedder garnrester bliver til sokker og støvler.Og hver lille trøje skal helst også have et par med.

Nu er det ikke dovenskab eller fotolede der gør at jeg snyder noget så fælt med billeder,men vi har lige fået ny PCèr og ikke om den ligner den "gamle" en døjt! Ingen kortlæser og den nye printer kan kun snakke udprintning af fotos - grrrrr.NÅ! Så måtte jeg jo finde ud af det her med en ledning fra kamera til computer - og helt ærligt så er sådan noget mekanik IKKE lige min kop te.Men det virkede og lige nu sidder jeg og føler mig lidt blæret - kun lidt,for man ved jo aldrig hvad der er i vente. Iøvrigt tog det flere dage inden jeg fandt mine gode gamle fotos i mine gamle mapper.
Ja ja ja, jeg skal nok komme med flere billeder.

lørdag, juni 21, 2008

Kursusramt blomsterfotograf?



- med buffet,rundstykker om morgenen og hjemmebagt kage til kaffen.I sandhed en hård tid her op til bikinisæsonen.Strikkeriet? Tjaae - jeg strikkede om morgenen istedet for at fylde mig med hvid brød og smør - og der var tider hvor det eneste der kunne holde mig vågen var at strikke stille og roligt derudad på et ellers KEEEEEDELIGT midterstykke til et babysvøb.Kan nu se at anstrængelserne bærer frugt og svøbet vil få en god størrelse - altså når der "lige" er strikket nogle blonder og den slags.
Ellers har jeg lavet en tyk trøje til Mormors Guldklump,men ikke købt knapper - endnu.Den lyserøde er på tynde pinde og bliver meget lækker.Efter opskriften så skal der trækkes bånd gennem hullerne.Men pinde nr 3 er ikke turboagtige på nogen måde her på matriklen.
Mere pral? Den grå aran er færdigstrikket,men ikke sammensyet.Det er en varm sag at sidde under. - det er lige før jeg glæder mig til det bliver efterår - nej,det sidste er vist ikke helt rigtigt.

lørdag, maj 31, 2008

Hvad man gør når man skal være Mormor



Eller hvad jeg gjorde.Greb strikkepindene og fabrikerede flux en djævlehue - det har så taget lidt lang tid med at sy den sammen.
Dernæst ud og købe garn der kan passe til både pige og dreng.Længere nede kan du jo se både trøje og sokker så her er den friske hue der hører til - men ser du det du skal se?
Ja,der er smuttet nogle tøseblomster på og det er fordi det er en lille pige der er på vej.



De lilla sko her fik hvid stribe og ikke grøn som planlagt.Det må jo godt være lidt feminint nu.De er så afgjort str nyfødt,men trøjen (der mangler knapper) er noget større.



Om jeg har været på garnindkøb? Lyserød og rød og bolsjepink? Ja da - og en sjat naturfarvet.

onsdag, maj 14, 2008

Foråret er grønt



Især når man har et barnebarn i vente.Ingen ved endnu om det er dreng eller pige men en turkis vintervams der kan maskinvaskes er jo sagen når men bliver født til oktober.



En rest (som skulle have været en hat) er blevet til sokker og støvler.Sokkerne er jeg ikke helt tilfreds med,da de ser lidt klumpet ud,men bedre held næste gang.Den øverste kant er OK og tåen er helt perfekt (har selv fundet på det OG lavet det).
Støvlerne er downloadet fra Filcolana og er helt igennem bedårende - tak! En anden gang vil jeg ikke strikke i dobbelt garn,men denne gang gjorde jeg fordi trøjen er.

onsdag, april 23, 2008

Ærmer??


Neej - sokker! En mikroskopisk rest kan faktisk blive til et par sokker der,vel at mærke er for store til en nyfødt.Heldigvis har jeg mange rester.Også de helt små:for man kan jo aldrig vide ;-)
Ærmerne til min trøje er ikke hverken gemt eller glemt men det her var altså meget sjovere at lave på en solskinslørdag ved vandet.
- og det næste par er allerede planlagt - og svøbet - og trøjen - og en trøje mere - og et svøb mere - og - og - og

lørdag, april 12, 2008

Snoninger og snoninger - ikke helt det samme!



Især ikke når man skal være mormor.Jeg må indrømme at det er lidt træls med den trøje her (nej nej,jeg syntes stadig den er pæn) men jeg vil SÅ gerne i sving med at strikke en ulden vams til Mormors Guldklump.Lillen har tænkt sig at ankomme først i oktober og så er der jo pokkers koldt - heldigt at Mormor så lige strikker lidt - hehe!
Mon ikke den her vil passe enhver lille ny?




Sød ik`?Måske er der rester nok af min trøje til den - meeeen - jeg syntes altså ikke at grå er sagen til sår`n et bette pus - med mindre det er hotteste modefarve.Så nu har jeg en "lovlig" grund til at gå i garnbutikken.



Sir Stanley her mener bare at "mor" hellere skal bruge oceaner af tid i haven (ved gud ,den trænger!) helst med at lege jagthund - roooolig nu,det skal der nok blive tid til.Læg lige mærke til at hans øjenbryn har et hvidt hår hver - det er da charmerende - syntes hundeejeren.

mandag, marts 24, 2008

Årstidsforvirring?


Påske - er det ikke noget med lune og solfyldte dage?

"Børn" af alle slags nyder sneen.Hvis den var faldet i januar kunne jeg også have nydt det.Selv kuldegrader og glatte veje kan jeg tilgive og finde naturligt - om vinteren!

Sne sne sne og nøgne buske og træer - der er da vist noget der presser sig på dernede i hjørnet?

Juhuuu!Foråret ER på vej.Basta!Om så jeg egenhændigt skal købe det i små potter i dyre domme.Jeg vil nu luske hen i sofahjørnet og motionere mine håndled med en gang snoninger.Tænk - jeg mangler ca en meter ærme.Ja,ja,lige fordelt på to forstås og jeg ER igang.

torsdag, marts 20, 2008

Påskebillede


Påskeæg?Her? Nej,det går ikke.Jeg har siden nytår tabt 10 kilo (pånær 200g) og min mand har tabt 12.Så det passer vi på - og nyder.Nej,vi sulter ikke.Nej,vi motionerer ikke som vanvittige.Vi lukker munden,ryster på hovedet - og tænker! Junkfood,vin og øl er ude af kostplanen og inde er grønsager i store og rigelige mængder.Garneret med frugt og et skarpt øje til diverse varedeklarationer.Sovs - jeg "trænger" snart til noget af den helt forbudte - men på den anden side så er der stadig næsten 15 kilo der gerne må forsvinde.
God påske til dem der kigger indenfor.

fredag, marts 14, 2008

Travl gåibyenmåned

- giver ikke megen plads til strik.Det værste er at planerne trænger sig på - jeg "mangler".Taxasokkerne har været lidt døde i det.Det er pokkermig svært at tælle omgange i det sorte stads og farveboblerne!"#¤%&/()= Grrrr - håber de falder i god jord når foden og tåen er færdig - på begge sokker!Samtidig forstås.

Trøjen har trofast været med på utallige ture - men - der skal plads og ro til i omgivelserne.Hellere være grundig end trævle op.Neeej - det er IKKE en fejl nederst på forstykket,det er netop lige det der gør trøjen spændende og lækker.
Iøvrigt er jeg "kommet til" at bestille et par strikkebøger og især den ene er ud over det sædvanlige.Noget om bøger en anden gang.

Billederne er ikke så gode som ønsket,men næste gang er der vel bedre vejr så kanonfotografen kan tage "kunstværkerne" med ud i haven.