lørdag, april 18, 2009

Ny vinterhue - til foråret!!



Ikke meget,ikke meget, men en strikket hue er det da. At vejret så arter sig varmt og solrigt det gør jo så bare det at der skal strikkes en bette bomuldstrøje (er begyndt) og en bomuldshue kan vel også komme på tale. Tror jeg.

søndag, marts 01, 2009

Endelig strik!


Med knapper. Tænk - min knappedame har tonsvis af søde,særlige og mærkelige knapper - og jeg skulle bare bruge tre!


Strikket på pinde nr 3 og det har taget en uendelighed at gøre den færdig. Begyndte faktisk på den midt i juli måned, mens vi var på ferie. Hurtigt havde jeg et halvt rygstykke - og hold da op hvor har den lille trøje kørt hundredevis af kilometer og det endda i taxa. Resultatet af de mange gange det stakkels strikketøj har været taget frem og pakket ned igen for ikke at nævne hvor ofte det har ligget på sofaborde og i bilen var at jeg kunne se at den trøje er beskidt - ganske enkelt!


Her er den så - efter en hårdt tiltrængt gang vask (vandet blev kulsort) og klar til at komme på Mormors yndlingsmodel.


Sådan! I favnen på Mor mens Olde og Morfar drikker kaffe til Mosters fødselsdag giver Asta den som supermodel og Mormor som kanonfotograf.
Kanon og kanon - krudtet var vist lidt vådt, for mit fotografiapparat tænker sig lige lidt om inden det ligesom gider tage et billede og så er Astas jubelgrin altså pist væk! ÆV! Men sød det er hun og så mangler hun sokker, siger Mor.
Så den tænker jeg så lige over - måske mens jeg syr en trøje færdig jeg strikkede sidste år?

tirsdag, februar 24, 2009

Hvad har dette med strikning at gøre?



En hel del! Efter en rum tid med et par til strikketøjet og et par til fjernsynet - helst samtidig - så har jeg investeret i hele to par med "automatgear". I taxaen går det fint, ææh, undtagen når jeg skal bakke for så fordrejer de hele mit synsfelt men det er der jo råd for.Til læsning dur de ikke - i hvert fald ikke til avislæsning og computerlæsning, ejheller hyggelæsning.Næææe, må jeg så bede om mine gode gamle Føtexbriller med "storskærm".
De er mildest sagt perfekte til fjernsynskiggeri og strikning.Samtidig forstås.



- og det er jo ikke så ringe;-)







Men hold da op hvor havebordet længes efter foråret!

torsdag, januar 15, 2009

Man tror det er løgn!



Da et par stykker har spurgt til denne bog ville jeg jo lige se hvor gammel den egentlig er. Modellerne/eksemplerne i bogen ser virkelig gamle ud. Spørgsmålet fra mig var: er det 60érne eller 70érne de var fra? Jeg har tjekket flere gange og haft de stærke briller på men lige meget hjælper det: den er fra 2007!?
Men den er altså også lavet med henblik på at man selv, helt UDEN opskrift, skal kunne strikke en sweater. Alle opskrifter skal der lige laves lidt om på for at være helt i top - efter min smag,altså. Men god? Ja det er den! For hvem har ikke stået med en dynge garn hvor man måske kan få en trøje af? Jeg har noget flot og lækkert garn fra Belgien der ligger på "depotet". Tykt og rødt - suk - men ikke helt nok. Men fra toppen af og måske med trekvartærmer så er den da i vinkel. Der er eksempler fra pind 4 men flest fra 6 og op til 10.
Købt via "Amazon.uk" hvor jeg altid finder den nye bog der er billigst.

mandag, januar 12, 2009

Er jeg mon syg ? ;-)



Min mand ville nu nok mene det - altså hvis jeg spurgte. Det gør jeg så ikke. Men mine engelsksprogede strikkebøger fylder da en del. Det er der vel ikke noget sygt i, vel? Nej, men når jeg så også liiiiige downloader den ene opskrift efter den anden og så egentlig syntes det er lækkert at strikke "efter nettet" så begynder det da at ligne. Neeej, for det er da lækkert med sådan en fin ny bog. Hvis du klikker på billedet bliver det stort og papirenderne der stikker ud bliver meget tydelige. Hvad de sidder der efter? Jamen - jeg drøner da ikke rundt i taxaen med en lækker bog, vel? Et krøllet stykke papir til strikketasker/poser er helt OK.

Jeg tror faktisk at det næste der skal slåes op skal være fra "biblioteket". Der er en hulens masse snoningstrøjer, sokker og sjaler som jeg nærer et hedt ønske om nikle sammen til eget brug.
Lillen? Altså, hun hedder Asta og hun er vist helgarderet for vinteren - når Mormor her får den fede trøje færdig til hende. Nååe ja, og sokker kan hun jo altid bruge.

fredag, januar 02, 2009

Fødseldag!



Ja! Det er rigtigt! Jeg har blogget i tre år i dag den 2/1-2009. Ikke sådan at hele cyperspace ligger for mine fødder, men jeg er her, jeg HAR en blog. Og jeg skriver da ind i mellem og lægger billeder på. Og billederne tager jeg selv og - kort sagt - jeg gør det hele selv. Nogen tænker at det da bare er venstre hånd ned i en sæk mens man sover og andre ved ikke lige hvad det er jeg snakker om.
Joooe, jeg er her. Og har tænkt mig at blive her længe endnu. Ikke at jeg bilder mig ind at jeg har læsere der ikke kan leve uden mine "visdomsord" - dem der evt. har været er væk for længst, for der kan jo godt gå lang tid imellem to indlæg.

Tænk - tre år!

onsdag, december 31, 2008

Sidste pip


- altså for i år! Fik lige snoet den sidste snørre så sokkerne her er færdige.



Hvad jeg så ellers vil beskæfdige mig med "resten af året" kan I jo så gætte Jer til.Men vildt bliver det ikke.

Godt Nytår til ALLE der har læst og fulgt i året der er gået.

Jeg ved godt at den der med at min blog kun skal være en strikkeblog er blevet forstyrret en smule af en lille pige der kom til verden - men hold da op hvor sådan et lille væsen kan vende op og ned på mange menneskers hverdag. Skønt. Måske strammer jeg op på det - meeen, jeg er nu ikke helt sikker.
Vi ses forhåbentlig næste år.

søndag, december 28, 2008

Juledåb, julefred - og fred for julen


Så er guldklumpen døbt og det endda i kjolen som hendes mor,moster og utallige grandkusiner/fætre er blevet døbt i for mange, mange år siden.
Efter juleaften og juledag og 2.juledag med mange mennesker omkring sig efterfulgt af en shoppelørdag så er der ikke noget som at komme hjem til


FRED for julen.
Asta og Benny nyder udsigten fra spisebordet - i fred og ro.

tirsdag, december 23, 2008

Glædelig jul!



Glædelig jul til alle der kommer forbi i løbet af året - også dem der kommer ved et tilfælde.Indrømmet:det er mig der "kom til" at købe dette superbløde outfit til "Lillen" - det passer perfekt og hun ser kun glade mennesker når hun har det på.

- jo jo jo - jeg strikker - men jeg mangler sommersolens gnist til at puste til mig.Men den er jo som bekendt på vej igen,heldigvis.

mandag, december 15, 2008

En nissehue,siger de voksne?


Ja ja,jeg ved nu ikke rigtig hvad jeg skal mene -


- men de ser nu sjove ud i hovederne når jeg har den på;-)

onsdag, december 10, 2008

Nu med knapper


Og hvorfor så lige hvide bamseknapper? Jooe,lilla er en mangefarvet farve - jeg mener lilla er ikke bare lilla ,men en masse nuancer der NÆSTEN er ens.De er faktisk meget uens så derfor.
Trøjen her har været færdig i MÅNEDER men energien til strik er fesen ud sammen med solens varmepåvirkning.Pokkers også! For ideerne sidder på spring og det til ingen verdens nytte.Meeeen,en lille nissehue er det da blevet til og et par små lyserøde sokker.Små fødder vokser og de skal så afgjort IKKE fryse.Beviser? Det smuttede,for der var mangel på nissehuer og uldne sokker.Måske man får et billede med nissepigen indeni?

torsdag, november 06, 2008

Papegøjesnak - eller bare almindelig pral?



Her er han så - ja,jeg går ud fra det er en han.Hvem vil ellers flyve rundt og gøre sig lækker her i kulden? Han fløjter højlydt og småfuglene skælder ham ud det bedste de har lært.
Egentlig syntes jeg det er synd for både dem der har mistet en dejlig fugl og for fuglen selv.Fange den? Hvordan?

onsdag, november 05, 2008

Undskyld ventetiden


Ja ja - et stort arbejde er det da,men når så det er sagt,så må jeg jo også lige indrømme at det har taget næsten en måned at sy det sammen.Da jeg så tog det i hænderne så tog det under en time at gøre det - idiotisk,ik`oz?


Her et lille nærbillede -


- og her skal du forestille dig en brud i en lys (ikke hvid) kjole med bare skuldre og så lige med svøbet på som sjal.Inde i mit hoved går det fint,men jeg har jo også siddet med det i hænderne da det var færdigblokket.Lækkert vil jeg sige dig.



Den lyserøde krammesag her er også færdig.Nu med tøsesløjfer og hjerteknap i nakken.Det kan vist ikke blive ret meget mere tøsetuttenuttet,vel?
Strikker stadig på flette-snoningstrøjen i taxaen.
- og så er der planerne ;-)

tirsdag, oktober 07, 2008

Prinsessen er kommet



- og jeg er blevet Mormor.Dejligt,jeg syntes bare I skulle vide det og se vidunderet.Mere vil følge,men nu har jeg altså noget andet der skal laves.

torsdag, september 18, 2008

Strikkeblokering - eller vellevned?

Min mor vil kalde det,det sidste! Har tilbragt små 5 dage i det nordlige Italien og turde ikke have mit strikketøj med i flyet - man ved jo aldrig hvad den enkelte securitymedarbejder mener om strikkepinde - jeg kunne jo begå mord med sådan nogle bæster i hænderne.Svaret overlader jeg til garnfabrikanterne men de vil jo gerne sælge så deeeeeee - -
Men et par billeder fra det smukke vinland,de dunkle vinkældre og de lækre oste skulle bloggens læsere da lige have.Jeg har også billeder af alperne der nok så stolte står og kigger op over skyerne med deres sne på toppen - sikke et syn.Ja ja ja - det var første gang jeg prøvede at flyve.Og helt ærligt: hvorfor pokker flyve når man kan køre dertil?
- og næste gang jeg skriver så MÅ der da være noget strik der skal med - tror jeg.




søndag, september 07, 2008

Man er da godt nok SUR!



- når "mor" ikke lige koncentrerer sig om verdens navle.Men jeg mener nu godt at jeg kan tage et billede eller to uden at spørge "mors dreng".Måske mest for lige at fortælle at jeg rent faktisk strikker - men på noget der indtil videre er hemmeligt.Mit alibi er så denne fine lille arantrøje.Den strikker jeg på i taxaen og jeg når da et par pinde eller ti næsten hver dag.
Det hemmelige skal jeg nok diske op med - men senere - og så er der jo alle planerne - - - - - - -

tirsdag, august 05, 2008

Mere lilla til "Lillen"

Endnu en djævlehue af hunkøn og i en lidt større størrelse.



- og et par sokker af sokkegarn der kan vaskes helt almindeligt og som passer til en masse - også i en lidt større str.end "normalt".

mandag, august 04, 2008

Lille lilla - men jeg er ikke helt tilfreds -

- med halslukningen,den slasker syntes jeg,men til gengæld er den nem at pille op når/hvis jeg ser hvordan den skal laves for at være helt perfekt.Den må jo heller ikke stramme.



Til gengæld er jeg helt tilfreds med både sokker og støvler.Tænk - der findes virkelig så små fødder!

søndag, august 03, 2008

Hvad er det?


Tjaae - det er vist noget strikket?


Mønsterstrikket på små pinde? Ja?


Det er da en babyhat! Den er flottest på en model og så måtte jeg jo tage hvad der lige var for hånden.
- og få et link til at virke er åbenbart ikke lige i dag.

lørdag, august 02, 2008

Ammesokker til mor

Selv om det for mig er lang tid siden jeg sidst skulle op om natten for at amme,så kan jeg huske at det bedste jeg kunne gøre for mig selv var ikke at komme til at fryse - især om fødderne.



- og Lillepigen skal da heller ikke fryse om fusserne.