En ikke helt almindelig ferie

Men den var da god - på trods af et par småting.
Som da det nyindkøbte solsejl sprang op på campingvognens tag og lagde sig på ryggen med stængerne flyvende ud til alle sider!! Sjovt? NEJ - det stormede og øsregnede - sådan pludselig som det nu kan gøre ved Gardasøen. Klokken var lige over midnat, manden gået i seng og så begyndte løjerne! Vind og vand i store mængder kom farende og jeg hang i en stang og råbte ad min bedre halvdel. PUF! Så kom et meget stort pust og vi stod med skægget i postkassen. Heldigvis kom en nabo til undsætning og hjalp med at få hele pivtøjet ned igen - i stormvejr MED regn.

Vi hørte jo godt at "noget" blev revet i stykker, men det var vigtigere at få de stænger ned til jorden end at få det ned i hel stand. Sikke et show!

Dagen efter fandt vi de sørgelige rester - og fandt ud af at stængerne lige skulle saves til og et par reservedele købes, så kunne vi igen holde ferie. Gaffatape og noget til at tape sejl sammen med var min "symaskine".

Værre gik det med antennen på taget. UPS! Ikke mere TV (tour de epo) til manden og en gammel ven. Men hold da op hvor kan mænd i nød være kreative.

Ikke sandt? De så deres cykling og jeg passede mit strikketøj.Som stadig ikke er blokket til blogbrug.

Nå! Hjemad det gik. Det gik rigtig godt og vi sad og fantaserede om store tyske snitzler, vin og øl. Bilen ville gerne have olie og i tilgift fik den da fyldt op med diesel. Vi satte i gang - og der LUGTEDE AF BRÆNDT GUMMI !
Ud sprang manden min - så i motorrummet - ind i campingvognen efter en danskvand (heldigvis en stor en) og tilbage til motoren: det brændte! Han ramte plet og med to skud vand fik han det slukket.

Vi fik ringet til rigtig mange mennesker. TAK til hver og en vi forstyrrede bare det mindste. Lars og Lotte. Monika og Mikkel. Lars fra Mercedes Randers.
Via det "røde SOS-kort" fik vi bilen hentet ved 23-tiden en lørdag aften. Kørt den på værksted og kl 1.30 ringede de: om vi ville have bilen nu eller vente til kl 8.00? Kl 8.15 næste morgen kørte bilen så ind foran campingvognen klar til at køre det sidste stykke hjem.
Den nat sov vi heller ikke særlig godt - - -

Synderen var en aircon-pumpe der havde sat sig fast, så når remmen kom forbi så skete der ulykker. Det er det blanke hjul nederst til højre.

Men ellers en rigtig god ferie.

Undskyld, men -

  - lige inden vi tog på ferie fik jeg strikket disse restesokker til Asta. Med lidt hjælp til hælen gik det lige. Så har vi ens sokker :-)
Lige nu strikker jeg på en trøje - til mig selv altså! Og en bluse til Asta - og håndledsvarmere til "ungerne". Nååe ja - og et par sokker til fruen selv.
I ferien strikkede jeg et sjal. Mere om det senere når det er vasket og spændt ud.

Pretty As A Peacock

 

Altså - helt ærligt! Det her LUGTER jo ikke endgang af fugl! Mener Stanley. Men jeg syntes nu det ligner meget godt.

 

Flyve kan den ikke - den har faktisk været lidt tung i r**** især i sidste halvdel. Flyver påfugle egentlig? Det må googles. Til gengæld ved jeg at de stiller sig an sådan her:

 

 

Fordi jeg ikke har fået taget billeder af "fuglen" før nu, var at jeg havde fået den ( iøvrigt glimrende ) ide, at jeg ville fotografere bæstet her ved siden af en rigtig påfugl. Men det danske sommervejr bestemte så noget andet. Om jeg er tilfreds med resultatet?

 

HÆ - hvad tror du? Sår`n et grin skal man da vist lede længe efter.

 - og jeg har planlagt det næste sjal.

Uldsokker - nu?

  Syntes Astas tæer at sige. De havde det faktisk så godt i sandet at hun slap for at være model. Næsten - - -

For de hersens sokker er vist bygget til gummistøvler - garnnøglerne tog en vis legemesdel på mig. Da jeg havde vendt begge hæle så jeg at garnnøglerne vendte hver sin vej - farverækkefølgen altså. PYT tænkte jeg og strikkede glad videre.
Nu? Stikker selvfølgelig et par mere. Først af en rest  (med lidt købegarn der passer) og senere også af det her garn.

 - og Påfuglen er ikke fotograferet - - - endnu - - -

Langtidssokker - eller hva`?

Jeg ved faktisk ikke hvad de ellers skal hedde. Jeg slog maskerne op til dem på vej hjem fra efterårsferien - og det er jo i uge 42! Lang rib på skaftet gør jo at de sidder godt på benet, og ribben på oversiden gør jo at de sidder perfekt på foden - men -

DE ER PÆNEST PÅ UNDERSIDEN !!! Æv - det værste er at jeg har fundet et mønster der ville passe supergodt til dette garn - Grrrrrrrr!

Nå - pyt nu med det, jeg finder nu nok garn der dur for opskriften er vanskelig at læse (forstå) og der er andre projekter der presser på.

Ja ja ja - jeg skal nu nok få det stykke "fjerkræ" fotograferet - når jeg får tid. 

Et blødt indlæg

Hvis der er det mindste tvivl: både hund, trøje og barn er MEGET bløde. De er også rare at røre ved, faktisk så meget at barnet med lethed smutter i en varm uldtrøje på en god forsommerdag. Men nu er det jo også Mormor der har kreeret farveladetrøjen her. Altså - æææh - garnet er da købt som beset på nettet og det er jo faldet ud til den gode side. Farverne forstås. Der er da underlige farveskift og mindre kreative KNUDER på det, men alt forladt: det er blødt blødt blødt og utrolig lækkert at strikke med.



Heldigvis er trøjen rigelig, men der er jo også et stykke tid til at efteråret sætter ind - håber jeg. Og to-årige har det jo med at vokse ukontrolabelt hen over en sommer. 

Garnet er et sokkegarn fra Crystal Palace Yarns. Det hedder Mini Mochi og det koster en bondegård. Jeg har set man kan købe det her i landet, men så koster det bare endnu mere. Så hellere spare lidt håndører og få det leveret til døren.

Det har endnu ikke været muligt at fotografere Påfuglen.



Oooh - er det en Påfugl ?

  - - -  eller hvad? Kan det nu passe? Konen har jo daffet rundt med det dersens brækkede håndled - og hun har kun strikket på småting - hmmm - hun plejer da også at prale for fulde gardiner - mystisk.

Lige nu venter hun på at få taget billeder det helt rigtige sted - hvis hun altså kan vente til vejret og en assistent er på plads.

Påskedag på motorvejen

Vejen hjem fra Gardasøen gik med at strikke disse små støvler. De er til en ung mand der er ventet med længsel, men han har ingen hast. Han vil nemlig have fødselsdag på en god forsommerdag - ikke noget med april som sagkundskaben mente det skulle være.
Der er også strikket et par håndledsvarmere, men det haster vist ikke med at sy dem sammen. Der er også nyt om "Påfuglen": Den er strikket færdig!!!  Mit håndled insisterer på at være medbestemmende om tempoet der hækles af med.
 Lækkertrøje til Asta er der også godt gang i - og sokker til den unge dame ligeså.

Og så er der jo alle planerne - - -               :-) 

Så er der huer!

Djævlehuer! I tre størrelser, to ensfarvede og en stribet. Den kommende mor får dem på torsdag (til den kongelige barnedåb - altså til en komsammen foran fjernsynet) og så når hun helt sikkert at vaske dem inden hun nedkommer. Den stribede er jeg ikke helt tilfreds med, men de ensfarvede er som de skal være. Garnet er "Blend bamboo" fra Hjertegarn og det er bare SÅ blødt blødt blødt. Hvis det er et garn der holder faconen i vask, så er det helt sikkert et hit til sommerbluser - og sommerbabytøj.

Min arm foretrækker stadig at strikke småting - og holde fri. Men den bliver stærkere og mere "normal" for hver uge der går. Det er ikke så ligetil at være en "falden kvinde"  ;-)

Når man er født som lillesøster -

 - monstro man så ikke kan mangle lidt lyserødt? Især når man kommer efter en dreng. Jeg ved at en djævlehue er noget af det bedste til de helt små, så nu håber jeg den bliver godt modtaget. Lillesøster kan godt komme nu - men måske venter hun til hendes fødselsdag?

Sorte håndledsvarmere

Så blev et par "gå i byen-varmere" færdige. Lyserød, grumsegrøn og tyk nulret blå er ikke altid "fin" nok. Garn fra "Rema1000" og så bare ud over stepperne med retstrikning - nåååe ja - og en kant fra "Knitting on the edge". Eller rettere: en omskrevet kant. Så er den som den skal være. Gad vide om det så er "mit" mønster - eller om det "tilhører" strikkebogens forfatter?

Hjælp til fotografering havde jeg da selvfølgelig. Gad vide om fliser og græsplæne kommer til at ligne sig selv igen?

Min arm bliver bedre og bedre. Gør stadig ondt og kan nemt både strikkes og arbejdes træt. Det vigtigste er vel også at jeg KAN med den. For jeg VIL.  

Håndledsvarmere

Toethalvt par - for der er ikke mere grøn garn og det er heldigvis kun et håndled der skal være i konstant varme. NETTO´s lyserøde ragsokkegarn er let at strikke med, der er indkøbt lidt rigeligt ;-) så der er slået op til en tyk trøje til Asta. Hun valgte selv garnet. Tror den anden farve var grøn. Man er vel ikke et "tøsebarn" for ingenting, vel? 



Strikker du !?!

Sagde de på sygehuset. Jooe - det plejer jeg da. Det er godt - det skal du bare gøre alt det du orker. At jeg så ikke lige orker så meget før armen brokker sig er en anden sag.

Neeej - jeg har IKKE strikket dette sjal - altså, jo det har jeg jo, men det var før jul og før de brækkede knoglers tid. Nu har jeg blokket det og det var ikke helt så let som det plejer, men Monika skulle have det i dag på hendes fødselsdag.

Sjal og sjal. Sjalsformet halstørklæde er det vel nærmere. Blød, lun og lækker.
Lige for tiden strikker jeg håndledsvarmere til det skøre håndled og er også begyndt på en trøje til barnebarnet. Det er lette og overkommelige ting.

Tilføjelse: Sjalet hedder Annis og kan findes her:
http://www.knitty.com/ISSUEss10/PATTannis.php
Jeg har lavet det i DROPS Alpaca - den tynde af slagsen.

WHADR ! - og av for pokker!

Her gik jeg så rundt i min enfoldighed og troede at når gipsen blev fjernet ville jeg være næsten helt rask. Det er jeg så ikke. Må højst løfte 1 kg de næste 14 dage eller i hvert fald 1 uge - blev der sagt. Og det gør ondt - gider ikke have ondt nogen som helst steder. Så jeg træner med håndledet som var det olympiaden der stod for.
Kaffegrums er et fantastisk slibemiddel til sådan en gammel halvrådden arm. Først på med flydende sæbe, så en spiseskefuld kaffegrums, gnubbe gnubbe gnubbe, skylle hele molevitten af, vaske med almindelig håndsæbe, frotere flittigt og til sidst et godt lag fed creme. Og min arm ligner da noget jeg har set før - bortset fra faconen - den er skæv som bare pokker, øv.

Ham her har det godt og er fuld af pjat og pjank. 

Nu vil jeg prøve at strikke. På sygehuset sagde de at det er en rigtig god måde at træne sit håndled på. Der var også en der skrev det på min blog - tak for det - det er da ganske kreperligt at have en strikkeblog og kun have en dum brækket arm at skrive om. Jeg gider nemlig ikke fortælle hvem der havde bræksyge i går. Ikke spor sjovt at tage på sygehuset med. Men af skulle det forbistrede gips altså. 

Små skridt går også fremad

 - selv om det går langsomt. For et par dage siden kunne jeg trykke tandpasta ud af tuben. I dag har jeg klippet en negl på venstre hånd med min højre hånd - JUHUUU! Men et bad tager stadig laaang tid. Det er tommelfingeren der er lidt langsom til at komme i gang igen.
"NETTO" fik mig lokket af huse i dag. De havde "Barbapappa"-dækkeservietter og sådan nogle "manglede" jeg jo - barnebarnet er stor fan af tegneserien og mormor her har kun kork og juledækkeservietter. Og pludselig blev jeg lokket! Helt ude i hampen - men jeg kom til at købe 16 nøgler gammelrosa ragsokkegarn! UPS! Men pyt - mon ikke det vil være godt at "varme op" med når mit håndled bliver løsladt den 18.
Undskyld alt det brok - men der er da også noget godt - jeg har læst 3 Camilla Läckberg-krimier og er nu igang med "Jordens Søjler" og "Alfabethuset" - jo jo - to på en gang, man skal jo ikke kede sig. Vel?

Situationsrapport fra en brækket arm

Det går den rigtige  vej - heldigvis. I fredags var jeg til kontrol på sygehuset - røngten og knogleambulatorium. Den vokser sammen på den rigtige måde og jeg så billederne fra da jeg kom derop første gang. Nu forstår jeg bedre smerterne - tænk - den store knogle er brækket helt over nede ved håndledet, der hvor den bliver til "kødben" og en spids er brækket helt af den anden knogle - altså de lange ben i armen. Gipsen blev forkortet oven på hånden så jeg kan knytte den og lave lidt gymnastik - og i dag har jeg skrevet ca ti bogstaver!!!
Jeg har da aldrig før været så glad for min højre arm og dens funktioner - men grim er den.

Billedet er taget med min mobilos i dag og min albue er faktisk blevet meget kønnere på det sidste, den har været helt blå-sort.
Jeg satser stadig på fremgang - tænker faktisk på billig bomuldsgarn og terapi-produktion af klude. Men ikke for tidlig, for det skal jo være en sejr - og jeg har en enkelt Camilla Läckberg-bog der skal læses først.

Brækket håndled og alene hjemme!

 Altså - alene er jeg ikke mere, manden min er langt om længe kommet hjem igen. Han var ti dage i Sydafrika for at besøge vingårde?? Ikke at jeg fatter hvorfor, men sådan var det bare. På tredjedagen lige inden sengetid skulle jeg jo lufte hunden som sædvanlig - og BANG - der lå jeg så! Midt i et snelandskab som smukt dækkede den frosne vand fra sneen - og der var ingen tvivl om hvilken arm jeg ikke skulle bruge til støtte for at rejse mig.
Hunden blev luftet og en taxa bestildt, afsted det gik til skadestuen - hvor venteværelset var propfuldt!
Og en skærm "truede" med 5 timers ventetid - øv! Helt så lang tid tog det dog ikke, men hold da op hvor var jeg træt. Jeg kom nylig i seng kl fire om morgenen.

Nå! Men med stor tålmodighed blev min stakkels arm/håndled sat sammen - og så sidder jeg så her - og kan jeg måske strikke eller lave noget som helst andet fornuftigt? NIX - for det er min højre arm der er sat ud af funktion og det er ikke sjovt. 

Den første uge - tjaae - den er da gået og træls har det været. Jeg har da klaret mig selv, sådan da. Pigerne har begge været ude og lave mad hos mig (hyggeligt) og den stakkels hund har lidt den tort at blive luftet i haven og kun i haven i treethalvt døgn.

Til gengæld har jeg så fået blomster af manden min - to buketter - fordi hans kort blev afvist på PCen i Sydafrika. Han ringede så til en af pigerne så hun kunne bestille dem = 2 buketter!

Jeg skal gå med gips på i 5 uger så al strikning er lagt til side - ligesom bilkørsel. Kartoffelskrælning er også udelukket.

Det kan jo meget let gå fremad, så det satser jeg på.

Godt nytår! - med lidt strik

Helt ærligt - så er jeg ikke helt glad for de her billeder. De er taget med mobiltelefonen for jeg havde jo i skyndingen glemt at tage fotografiapperatet med i sommerhuset. Disse skønne håndledsvarmere/fingerløse vanter fik hæftet enderne på vej derop. Datteren og svigersønnen var deroppe i forvejen og hun blev da også glad for dem. Nu skal jeg også liiiiige have blogget et finfin lille sjal af det samme garn så hun kan blive standsmæssigt klædt på her i vinterkulden.

Og barnebarnet har valgt garn til en ny trøje så jeg har altså IKKE tid til at begynde på arbejde igen. Men mon ikke det går alligevel. Værre er det med min svoger der kører for os. Han faldt på en våd trappe juledag og har siden ligget på sygehuset. Han brækkede 6 ribben - det er altså bare SÅ synd for ham, men der er jo ikke noget at gøre ved det.

Begravet i sne -

  - det er vi vel ikke rigtigt, - men - det føles altså sådan. Som taxachauffør er det bestemt ikke min livret. Skovle og skrabe før man kan køre. Snøvle sig afsted blandt sommerdæk og idiotiske cyklister der åbenbart tror der er ryddet på cykelstierne: DET ER DER IKKE!!!  Og bliv så væk fra kørebanerne. Gå, bliv hjemme, kør med kolegaen der alligevel er sent på den.
Lastbiler og kassevogne er også i en klasse for sig. Gudfader bevares!

Hav nu respekt for sneen og isen den ligger på.    



Hvad er nu det? Hvor er min have/terrasse? Stanley er nu 10 år gammel men stadig en legesyg hund - meeeen - sne nu?! Det er som om han heller ikke gider det. Især ikke når han skal lave "stort" for så skal ryggen jo krummes og numsen sænkes ned i det kolde hvide stads.

Naboens hus har fået forstørret udhænget - så længe det varer. Hækken har jeg ryddet for sne, for ikke at rissikere at den er væltet i morgen når jeg skal ud med taxaen. Tidligt forstås.

Her er det så at jeg plejer at tage billeder af mine strikkede "værker" - men har ikke noget færdigt lige nu. De knopper er bare noget SÅ 1 - 2 - 3 ! Altså dem på sjalet til Monika.
Her er der da også blevet holdt flere grillaftener - tænk - der er ikke nogen gider. Altså, gider gør de, men det er noget med at Flemming og jeg går ud og griller mens de "inviterede" sidder inde bag en lukket dør og ser på - med et godt glas rødvin i hånden.

 - - - og jeg er stadig sur på sommerdækfolket - og dødsforagtende cyklister. Hader sne - på vejene altså.

Vendestrik og SMS-handsker

     Eeeeendelig! Det har taget 4 måneder at strikke den!!! Jeg ved jeg slog maskerne op da vi kørte hjem fra sommerferie. Så den er også strikket på i fire lande. To gange i hver land faktisk, da den jo også var med på efterårsferien.                                     

Den er sjov og let at strikke så det er ikke derfor det har taget tid, men derimod den strikkenedbrudte arm der skal have skylden - igen.

Da jeg stadig havde lidt garn blev der også til et par fingerløse til både mor og barn. Alle dele er MEGET pænere i brug.

Jeg er i gang med et nyt sjal - det trækker tænder ud da der er nogle "knotter" der har drillet helt vildt. Så nu har jeg selv komponeret nogle der kan srtikkes.