Cecilia som poncho

Denne MÅTTE jeg bare strikke! Men som bluse? Nix, men som poncho er den jo helt på toppen. Så jeg strikkede og strikkede som en gal. Der blev taget ud og strikket, ganget og divideret, og lange ærmer fik den også - det kan så ikke ses på denne selfie, men det kan mønstret og det er da hovedsagen. Jeg strikkede den i påsken ved Gardasøens bred og har ikke brugt den en eneste gang, da der ganske enkelt har været for varmt til at alpacauld og hedeture kan være i den samme trøje/poncho.
Ja ja ja, jeg skal nok! Altså sørge for et billede af hele Cecilia!

Pilespids efter bogen - og efter mit hoved!

Asta har jo været ret vild med pink - som alle småpiger vist er på et eller andet tidspunkt. Men nu er det lilla. Hun er jo blevet stor (6 år) og går i skole, så må vi andre jo bare se om vi kan følge med.Så denne bluse blev strikket på vej til Gardasøen og de første dage dernede. Den blev færdig i god tid inden Asta, med familie, ankom til pladsen. Den blev straks taget i brug :-)

Men lilla havde jeg jo en del af, så jeg startede hurtigt på en ensfarvet, men med riller på. Og en lille rib under armene. Det er vist en ny favorit.

Bortset fra et møjvejr uden lige så havde vi en dejlig ferie. Så meget regn som der kom i år, har vi ikke fået sammenlagt de sidste 25 år. Hvis vi så kan regne med tørvejr de næste 25 - - - - - 

Er jeg nu designer ?

 

 

Eller hva`? Ja ja, man skal jo begynde i det små og når nu Storm savler utrolig meget så må Mormor jo træde til. Altså satte jeg mig og strikkede derudaf det bedste jeg havde lært og det UDEN opskrift. Resultatet: 9 stk savlesmækker, der er HELT ens. Altså: hjemmedesignet savlesmæk til Storm.  

Strikket i dobbelt bomuld på pinde nr 3,5 og jo, det sled da godt nok på fingrene, men tykke, bløde og sugende det er de.

..............og så vil jeg da meget hellere  lave trøjer og bluser. Så er det lige om talenterne rækker så langt. Har da heldigvis noget billigt garn i huset hvis nu jeg bliver ramt af en uimodståelig skabertrang. 

Til sidst gik det rigtig godt

Det tog en uge at sætte fødslen i gang. Det forsatte med at gå meget langsomt. Til sidst satte han sig fast og det hele endte med kejsersnit. PYYYH! Stakkels mor Monika. Heldigvis endte det jo godt og den dejlige dreng er ualmindelig skøn. Han spiser og vokser og er faktisk en nem baby. men fødslen var altså et mareridt.

Mormors hjemmestrikkede var godt at komme i der midt i  marts. Heldigvis strikkede jeg en minitrøje, for den oprindelige opskrift var da kæmpestor.

Jooe, man ved godt hvad livet handler om. I øvrigt så smiler og "snakker" og pludrer han lystigt. Altså når han er vågen.

Babystrikketøjet holder pause. Jeg strikker på trøje til min mand, men men men, en Fanagenser til Asta er kulsejlet, d.v.s da jeg begyndte at sy knaphulsstolperne på begyndte den at trævle :-(
Den ender vist som kattetæppe, men pokkers da også med alle de timer der er brugt på den! Ærmerne kan da trævles op og genbruges. Nu er jeg begyndt på en vest til hende, men hun ved det ikke. Den skal helst strikkes færdig før min mands trøje, for det er også med opklipning af det strikkede, på norsk maner.
I påsken begyndte jeg med noget til mig selv - men sidder sørme og laver en anstændig bluse om til en poncho med lange ærmer. Det ser aldeles lovende ud og der skal IKKE klippes.

Venter på "Lillegut"

Huer og vanter færdigmoterede med snorer og sprutter med fyld. Det er lang tid siden at huer, vanter og sokker kom ud til vores datter. 

Faktisk så lang tid siden at der er strikket tre huer mere - med forskelligt held. Den lyse og sovende sprutte ligger klar til baby, det samme gør Prinsesjalet. men baby lader vente på sig. 14 dage over tiden og hverken søster, oldemor eller mormor sover ret godt for tiden. Vi vimser omkring og spekulerer og bekymrer os alt imens vi håber det bedste for mor og barn.   
Fødslen har været forsøgt sat i gang i snart en uge nu og der snakkes om kejsersnit. Ikke nok med at hun har været igennem en træls graviditet hvor især hendes øjne har drillet så hun ikke kunne se ordentligt og heller ikke passe hendes elskede job (som er ved og med computere) så skal hun nu trækkes igennem en monsterfødsel af de helt trælse.
Det skal så være i dag, på den ene eller den anden måde.

Den glade sprutte her får baby når han kan se og smile. Der er jo egentlig ikke så lang tid til - men han skal jo lige fødes først. Hvor tiden dog snegler sig afsted - - - - -

UFOer i frit svæv over landingsplads

Nu når Mormor skal have ragsokker, så skal "Lillegut" da også. Så han ikke fryser i træskostøvlerne ;-) Begge par er helt færdige, hvad man ikke kan sige om de  næste ting.

To huer - næsten. Lidt syning vil vel gøre godt her - og lidt snore.

Hvad det her er? En "Sprutte" - der lige skal syes, fyldes og broderes lidt på. Og et par vanter - ja ja ja - der skal hæftes ender.

Sprutten er en opskrift jeg har fundet på nettet. Den findes også til at hækle. Opskriften må man bruge, men ikke sælge. Den er lavet til Spruttegruppen som er en gruppe der strikker og hækler sprutter til for tidligt fødte børn.

http://www.spruttegruppen.dk/



 

Her er mine jule sokker. Det er en langskaftet udgave af "A good nights Work". Den oprindelige er bare alt alt for kort. Jeg har også prøvet at lave en anden overside på sokkerne. Og det er jeg ganske godt tilfreds med.

http://www.spruttegruppen.dk/

Et lille norsk pust - på dansk altså



 

Egentlig er min værktøjstaske til strikkepinde ikke fra Norge, men ideen er fra nogle norske grupper på facebook. Der skrev og viste flere begejstret om den, og til sidst kom det frem at den kom fra "Biltema". Hmm, de må da være nettet? Jow da, 129,00 kr - hvad med Danmark? Jow da (igen) Ålborg og Horsens, så det blev skrevet bag øret og udråbt til dem der gad høre og se. VUPTI og julemanden kom med den til mig. At min datter så havde haft lidt besvær med at få manden ud fra forretningen er en anden historie.

Men hvor skal jeg have de tykke pinde? ;-)





 

At strikke uldne babytrøjer efter opskrift er ikke altid let. Lige inden vores yngste fik at vide hvilket køn vores kommende barnebarn har, strikkede jeg en lysegrå Marius op til ærmegabene. Det blev blå mønsterfarve, for det er en dreng der kommer.



 



Dernæst blev det blå opbrugt på en hel trøje, men men men, de synes begge vide i det så på den igen. Denne gang efter en gammel opskrift der blev mikset med mariusmønstret og lyseblå med hvid for at gøre hele herligheden yndig. Det må små nyfødte drenge nemlig gerne være.

 

På de norske mariussider har jeg set masser af billeder med tre stk trøjer fotograferet på denne måde. Nej, de er ikke strikket på en uge, men gennem laaang tid, for mønsterstrik er ikke lige min spidskompetence.             

 

 

Når så alle de farver er ved at tage pippet fra mig, så strikker jeg lige et par karklude. Med marius, først med ny mønster på hver pind, dernæst med ny mønsterrække på hver anden pind.

For resten: den blå trøje er ikke i stykker - den er bare ikke syet sammen under ærmerne da det er en størrelse "til næste vinter".

 

 

 

Sokkefyldt indlæg - med billeder!

 

 

 Det er vist godt at min tolerancetærskel for uens sokker er ret stor. Ja, i disse selvskiftende garner findes den næsten ikke. Samme garn, samme partinummer, og jeg starter ALTID indefra i et garnnøgle. Garnfabrikanten havde vendt op og ned på farverne men PYT - "ens" er de altså. Basta! 

 
Rød i flere nuancer passer godt til min garderobe - øøh, til min tøjbunke ;-)  

 
En anden sok i lidt andre farver blev også færdige inden sommer.

 
HOV - ja, han er jo alle vegne og for det meste tæt på. Dejligt!

 
Det er nu sokkerne I skulle se. Ja ja ja, jeg ved godt at jeg har strikket dem før, men det er vist mit yndlingsmønster. Let at strikke, smukt at se på og så ser det jo utrolig kompliceret ud. (Blærerøv!) Strikket i skrigende orange så de passer til det danske efterår.

 
Her er så nogle helt andre. Forårsfarvede og korte som bare pokker. Se hælen og indtagningerne/udtagningerne hen over foden. De hedder: " A Good Nights Work". 

Det er med vilje jeg har fotograferet dem ved siden af de visne blomster.

Noget ender - noget nyt begynder. Yngstedatteren der blev gift i juni kunne 14 dage efter brylluppet fortælle at de venter barn. JUHUU!!! Hun fandt ud af det dagen efter de var ankommet til Italien for at fejre min mands 60års fødselsdag. Så ingen vin til hende - hun har det så tilgode. Der kommer en bette dreng sidst i februar og Mormor her har været ude for at købe "drengegarn" og produktionen er igang.

Håber ikke der er ligeså lang tid til næste indlæg - - - - -

Juni - en travl måned!

Især når der pludselig er en datter der skal giftes! Det blev pludselig, fordi der var et æbletræ der ikke ville blomstre særlig tidligt og fordi der var en bestemt dato det helst skulle være. Og sådan blev det: finde kjole, sko, frisør, sted at holde det og en syerske der kunne korte kjolen af. Jo jo, og kjolen hentede vi så eftermiddagen før brylluppet!!! Så kunne jeg da næsten sove om natten igen. Alt gik godt og glade ser de jo ud.

Tillykke endnu en gang!



Knap en uge efter tog vi på ferie. Som sædvanlig med en god omgang strikketøj i bagagen. Især denne Mariusgenser til Asta. Størrelsen er i orden og juli stod for døren.

Der er nu noget ganske særligt over de norske striktrøjer. Der er stadig store planer om mønsterstrik med norsk inspiration.

Ulden Marius - lige hvad jeg mangler!

Efter længere tids strikkeri afbrudt af tænken, tællen og målen i en grad der sjældent er set på matriklen her, så er jeg nu ejer af en VARM ulden trøje. Mønsteret hedder "Marius" og det er det bedst kendte og højest elskede af de norske mønstre. Når først garn, pinde og strikkefasthed går op i en højere enhed så forstår jeg det godt. Det er bare lige ud af landevejen på bolen og op af ærmerne - så sættes det hele på en pind og det sjove begynder.
Det sjove holdt så ganske pludseligt, for da trøjen var færdig opdagede jeg at der var sneget sig et nøgle garn ind midt på bolen som havde et andet partinummer. Så nu har jeg en hverdagstrøje som næsten kan få mig til at ønske mig lidt efterår.

Jeg er godt igang med den næste Marius. Den er til Asta og egentlig startede jeg på den sidste år, men hun voksede fra den inden jeg kom op til mønsteret. Godt det samme, for nu har jeg da øvet mig på Viktoria og grydelapper inden mønsteret på Astas trøje.

Marius - og så mig!







Flerfarvestrik har jeg aldrig rigtig givet mig ud i. Men så kom Marius og jeg var solgt - for sådan et bette mønster måtte jeg da kunne strikke. Tjaae - jeg virkelig knoklede på som en gal og så blev resultatet dette:

 

Virkelig ikke et udseende der gjorde mig hverken stolt eller glad, stædig måske. Hvis nu det blev vasket og strukket godt? Hmmm - - - min Mor sagde man skal passe på ikke at stramme trdene bagpå og min søde moster Åse sagde at: sådan bliver det altid! Nå, hvad så? Strikke med større pinde på mønsterdelen? Der var gang i små grå og pludselig havde jeg løsningen: der skal strikkes bevidst løst/slasket i mønsteret.    

At jeg så brugte dobbelt garn for at strikke på tykkere pinde gjorde det hele sådan lidt mere - spændende? Det lykkedes og et umage par var født, ja ja, så strikket da.

Straks måtte en mere i stor størrelse sættes igang. Nu har jeg så nærmest en hel lille familie af Mariusgrydelapper. Grytekluter hedder det på norsk. Jeg har jo købt den ubeskiveligt dejlige Marius Strikkebok hvor der fortælles om den dejlige historie der er om mønsteret og designeren. Og opskrifter på næsten alt med Mariusmønster. 

På facebook er der selvfølgelig flere grupper for Mariussumaner og der gås der amok i farver og flere ideer til hvad mønstret kan bruges til.

Især de norske strikkere strikker en klassisk Marius på nærmest INGEN TID!!!! Imponerende.

Her skulle der have været et billede af et par sokker, men ikke om jeg kan finde det. Pyt, for der kommer snart mere. Sokker, karklud og trøje med Marius. Selvom det ikke lige er en stor ulden trøje jeg står og mangler lige nu.

Blogtørke? Sikkert, og jeg er ikke den eneste i blogland der er gået lidt i stå og har andet at lave. Det er vel egentlig et positivt tegn at der ind imellem er lidt langt mellem skriverierne - men jeg er nu glad for at følge de blogs der skriver dagligt.

Gammelt og nyt - og det sædvanlige

 

 

Disse SMS-handsker strikkede jeg for ca 2 år siden og de er så syet sammen med den sædvanlige hast - eller mangel på samme. Monika blev glad for dem og det er jo ikke så ringe.

Siden sidst er jeg blevet helt færdig med sokker til Asta - Jussi mener vist han har hjulpet. Han ligger på sin yndlingsplads, på sofaryggen. Tiden går bl.a. med at udtænke luskede/geniale måder at få ham til at opgive stedet. Han skvatter jo ned i ny og næ.

Strikker på en Mariusgenser - altså: en trøje med det mest kendte norske mønster. Eller er det det der er flest der holder af?  Pyt! Jeg strikker som en gal, for det er ligeop til armhulerne og så kommer det sjove. Som sædvane er det med indlagte tænkepauser undervejs, for hverken garn eller pinde passer til opskriften.
Der strikkes også på voksensokker - og en trøje mere, men den bliver vist aldrig færdig.

Udsigten? Tjooe, der kommer vist en ekstra vinterferie. Vejret ser træls ud til at holde påske fri i, men sidde på sin bagdel og strikke det kan man da gøre.

Lily - de blødeste blade

 

Ja, det hedder modellen her.Den er i bogen: "Mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe. Den kom på pindene ved Gardasøens bred i sommer og gled stille og roligt af pindene oppe i sommerhuset ca 10-12 dage senere.

Syet sammen blev den så i lørdags for da havde jeg akut brug for den. Knapperne bliver nok skiftet ud når jeg ved lejlighed kommer forbi en knappebutik. Garnet er "duett" fra SandnesGarn 55% bomuld 45% uld. Blød og lækker. 

Sokkerne her er blevet færdige i vinterferien og nye er på pindene. Herover et par til mig selv, de har været længe om at blive til for jeg har startet på dem 3 gange. Mønstre kan ikke ses i garnet så de er bare i ret.
Sokkerne nedenfor er til Asta. I yndlingsfarverne.

Og Jussi? Han fylder 1 år i dag. Det er fejret med nus, lun kage og dejlig kylling i aftensmaden.